Beskrivelse
BOLIGAREAL PÅ 172 M2– INDFLYTNINGSKLAR VILLA PÅ AASTRUPVEJ TIL UNDER 3 MILLIONER
På Aastrupvej 70 får du et hjem med sjæl, atmosfære og masser af karakter. Huset er opført i 1903 og rummer 172 m 2 boligareal fordelt på to etager, hvor sælger med nænsom hånd har renoveret en stor del af huset med respekt for de oprindelige detaljer. Her fornemmer man straks den gode stemning – fra de gamle, afhøvlede trægulve til de originale fyldningsdøre og den imponerende loftshøjde, der giver stueetagen en helt særlig ro og rummelighed.
Stueplan byder på tre stuer ensuite, hvor dobbeltdørene binder rummene elegant sammen. Den ene stue kan nemt anvendes som kontor eller ekstra værelse alt efter behov. Herudover finder du et flot køkken, et badeværelse, et praktisk bryggers samt en rummelig entré med god plads til overtøj og sko.
På førstesalen fortsætter den behagelige atmosfære med tre store værelser, et lyst repos – som i dag bruges som ekstra stue – samt et pænt badeværelse. Hele etagen fremstår velholdt og harmonisk, og de klassiske detaljer skaber en charmerende helhed, som man sjældent finder i nyere boliger.
Kælderen på 45 m 2 rummer flere gode disponible rum med plads til opbevaring, værksted eller hobbyliv.
Haven er stor, grøn og ugeneret med god plads til både leg, afslapning og hverdagens små stunder. Herfra kan du samtidig nyde den flotte udsigt over byen. Du kan køre hele vejen om bag huset, hvor der både er carport, værksted og skur, mens der også er gode parkeringsforhold foran.
Beliggenheden er også helt rigtig – her bor du tæt på alt det, der gør hverdagen nem. Skoler, indkøb og byen ligger inden for kort afstand, og samtidig har du naturen lige i nærheden, så du får det bedste fra begge verdener.
Det er ikke ofte, man får mulighed for at købe et så indflytningsklart hus på Aastrupvej – og slet ikke til under tre millioner kroner. Her får du et hjem, der kombinerer stemning, charme og funktionalitet på allerbedste vis.


