Beskrivelse
SKØNT FRITIDSHUS MED EFTERTRAGTET BELIGGENHED
Særdeles charmerende fritidsbolig på 90 m2, som fremtræder med gule træfacader og hvide vinduesrammer. Fritidsboligen ligger med stor terrasse i sydvestvendt retning, hvorfra haven og udelivet kan nydes dagen igennem – oplagt til skønne grillaftener og et glas rose. En del af terrassen er tillige overdækket så den stadig kan bruges om aftenen. Desuden en stor skøn udestue til at forlænge hele sæsonen – huset er blevet brugt som helårsbolig, og er med både brændeovn og varmepumpe klar til brug hele året. Huset er nymalet både ude og flere steder indvendigt så ferien ikke skal starte med penslerne fremme de næste rigtig mange år. Indvendigt byder boligen på lyst køkken med opvaskemaskine og en mindre spiseafdeling. Køkken -alrummet er forbundet til større stue med masser af lys og plads. I stuen står en brændeovn til at sprede varme og hygge om aftenerne, og boligen har tillige varmepumpe samt el-radiator. Sommerhuset indeholder 2 store soveværelser med masser af skabsplads. Badeværelset er fornyligt blevet renoveret med nye fliser og gulvvarme, og byder på bruseniche samt hvidt toilet og håndvask. Der er både vaskemaskine og tørretumbler. Haven er både pænt anlagt med flere frugttræer, og er nem at holde – så tiden i stedet kan bruges på at slappe af eller evt. tage en tur i Isefjorden. Stor indkørsel med plads til flere biler samt overdækket carport– tillige ekstra rum til fryser, værktøj osv. Fra huset er der gåafstand til det attraktive område Ejby Ådal med den kuperede natur ned til Isefjorden, hvor I finder skønne stier langs vandet. Der er flere badebroer ved vandet, så I kan også få jer en dukkert om sommeren. Er I til fisketure, er der gode muligheder i Isefjorden, som har en stor fiskebestand bl.a. bestående af havørred, skrubber, makrel, sild og hornfisk – og tillige hyggeligt havnemiljø ved Ejby Havn. Indkøb i kort køreafstand, og ønskes udflugt til større byer befinder I jer ikke langt fra hverken Holbæk eller Roskilde. – kun 45 min. kørsel fra Kbh. Velkommen til sommerlandet. Denne meget charmerende og store fritidsbolig skal ses – ring/skriv for fremvisning evt. direkte på 41410246.; …