Beskrivelse
Stor og charmerende ejendom i landlige omgivelser tæt på letbane
Drømmer du om landidyl i kort afstand til indkøb og letbane? Så er denne yderst charmerende og indflytningsklare ejendom på Aildgårdsvej 21 helt sikkert et besøg værd!I fantastiske omgivelser med kig til marker og åbne vidder, udbyder vi nu denne yderst flotte og charmerende ejendom på hele 223 bolig m2. Boligen fremstår flot og harmonisk med hvidmalet facade og udskiftet tag. Med til ejendommen hører god integreret garage samt godt udhus med loft til kip, som ligeledes kan bruges til garage eller maskinopbevaring. Desuden er der et godt isoleret værksted med opvarmning. Boligens mange kvadratmeter fordeler sig på to plan og består i stueetagen af bryggers, entre, badeværelse med brus, samt 2 værelser og køkken i forbindelse med stue og husets tilbygning med det dejlige lysindfald og kig til haven. På førstesalen er et stort repos, teknikrum, badeværelse med kar samt 2 gode værelser. Alt i alt får du her en stor og rummelig bolig med masser af muligheder, samt en helt fantastisk beliggenhed hvis ønsket er at bo i landlige fornemmelser. Velkommen på Abildgårdsvej 21….