Beskrivelse
Abildhaven – kvalitetsvilla med 55 kvm garage…
Åbent hus med tilmeldingskrav 28/9 – klik på billede –
Værdsætter I god kvalitet, klassiske materialer og en nem og overskuelig have, så tag lige og se med her….
I et dejligt kvarter, tæt ved skole og indkøb, ligger dette veludførte kvalitetshus, opført efter ejers egne tegninger.
Villaen fremtræder særdeles velholdt og uden slitage, hvilket giver jer mulighed for at flytte direkte ind og nyde det fine hus.
Ejer har ved opførelsen ønsket en integreret, isoleret garage og denne er udført med 2 elporte og er på hele 55 kvm.
Standarden er således, at I også kan bruge den som gildesal, træningsrum eller lign.
I denne villa er der kælet for alle detaljer, den er opført fuldmuret med træ/alu vinduer, der er vandskurede vægge, gulvvarme overalt, loft til kip mm.
VILLAEN INDEHOLDER: Entré med glasdør til køkken/alrum, flot gæstebadeværelse med bruseniche, stort bryggers med indbygget vaskesøjle og direkte adgang til den store garage. Husets absolutte favoritrum er det kæmpestore køkken/alrum med loft til kip, akustiklofter og store, markante fjernbetjente ovenlysvinduer. I køkkendelen er der masser af skabe m. sokkelskuffer, stenbordplade og et par barstole ved den store Ø. I de indbyggede højskabe er der frys, køl og ovne. Den store spiseplads giver mulighed for at dække op til alle gæsterne og fra rummet er der udgang til den dejlige, overdækkede terrasse. Franske døre forbinder rummet til den hyggelige stue med karnap. Soveafdeling med fint soveværelse m. adgang til stort walk-in og herudover er der adgang til et superlækkert badeværelse med stor bruseniche og dobbelt indbygget håndvask. Desuden indeholder villaen et fint vikt.rum, et teknikrum og 2 store værelser, hvoraf ét er med udgang til haven.
Villaen er forsynet med avanceret alarm og overvågningssystem som evt. kan overtages.
Haven er anlagt så den er nem at holde – hér er en god terrasse, græsplæne med robot og et godt parkeringsareal. Desuden er der et træudhus.
Et skønt sted som vi ser meget frem til at vise jer. Kontakt EDC Frederikshavn for nærmere aftale….