Beskrivelse
Ugenert beliggenhed – seks sovepladser – udlejningsvenligt – kun 200 meter til fjorden
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/3 – klik på billede –
På en idyllisk naturgrund på 1.601 kvadratmeter med blot 200 meter til fjorden ligger dette velindrettede sommerhus. Grunden er randbeplantet og ligger uforstyrret og ugenert med gode parkeringsmuligheder. Hertil kommer et skur, som er inddelt i to og kan rumme alt fra private ejendele til opbevaring. Bagved skuret ligger et brændeskur.
Sommerhuset er på 98 kvadratmeter og rummer mindre indgang med adgang til badeværelse med gulvvarme og bruseniche. I husets ene side ligger der tre værelser på stibe med skabe og fordelt med seks sovepladser ialt. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spisepladsen og har to udgange til den ophøjede og læfyldte træterrasse, hvor man kan flytte sig alt efter skygge og solens stråler. Hyggelig stue med brændeovn og et ualmindeligt skønt lysindfald. Udenfor finder man vaskerummet med vaskemaskine og bordplads med håndvask. Sommerhuset har løbende fået udskiftet vinduerne, dog mangler ejerne lige at skifte i vaskerummet, men vinduet er indkøbt og står klar. Huset er malet udvendigt i 2022. Taget er udskiftet.
Huset er tilmeldt udlejning gennem Skaven Strand Camping. Skaven Strand er en smuk og børnevenlig sandstrand ved Ringkøbing Fjord med badebro. Fjorden tiltrækker hvert år mange kite- og windsurfere samt turister. Her er en campingplads med udendørs pool, minigolf, mindre købmand og cafe, samt restaurant Skavenhus. Charmerende lystbådehavn og i det hele taget en fantastisk natur, spændende aktiviteter og seværdigheder i området….