Beskrivelse
Ekstravagant 6-værelses metropol lejlighed på Frederiksberg C Gennemgribende istandsat herskabslejlighed på hele 261 m2 med solrig altan og parkering i gården. Lejligheden er beliggende i den smukke karakteristiske tårnejendom opført i år 1900 på hjørnet af H.C. Ørsteds Vej og Åboulevard. Her er tale om en meget velholdt og klassisk herskabsejendom som emmer af kvalitet. Ejendommens beboer har mulighed for parkering i gården. En metropol lejlighed i hjertet af København med Frederiksberg C postnr. og dermed Frederiksberg kommune. Herfra er du tæt på alt hvad København som moderne metropol kan byde på. Søerne ligger kun 200 meter væk, hvorfra der er nem adgang til det pulserende byliv i City med kultur og gastronomi i verdensklasse. Metroen ved Forum med direkte linje til bl.a. lufthavnen nås ligeledes inden for kort gåafstand. Smuk 6-værelses lejlighed i en flot renoveret stand. Den fascinerende kæmpe store stue (oprindeligt 2 stuer) med karnap, 3,35m til de smukke originale stuklofter, nye plankegulve, indbygget reol og store vinduespartier med 3-lags termovinduer, giver en rumoplevelse der er svær at finde mage. Stuen er hjertet i lejligheden og herfra er der via smukke gamle fyldningsdøre en-suite adgang til endnu en stue og soveværelse, samt ikke mindst det meget store moderne køkken hvor de massive Dinesen planker hurtigt springer i øjnene. Fra køkkenet er der adgang til lejlighedens roligt beliggende solrige sydvestvendte altan. Derudover byder lejligheden på yderligere to værelser begge på ca. 20 m2. samt 2 gode badeværelser og gæstetoilet. Bl.a. et flot spabadeværelse med et velfungerende walk-in closet. En lejlighed til parret eller familien der ønsker plads, kvalitet og en god central beliggenhed….