Beskrivelse
INDRE FREDERIKSBERG – EMINENT SMUK 6 VÆRELSES HERSKABSLEJLIGHED – CA. 11 KVM SYDVENDT ALTAN MED GRØN UDSIGT.En smuk og velholdt Frederiksbergejendom fra 1904, beliggende tæt ved Landbohøjskolens Have, kort gåafstand til Metroen, Søerne, indre bys attraktive butiksstrøg og café-liv. Centralt beliggende men alligevel med en fantastisk ro.Lejligheden har elegante sildebensparketgulve overalt i lejligheden, smukke stuklofter samt fyldningsdøre. Sælger har gennemrenoveret lejligheden i år 2019, hvor der bl.a. kom nyt lækkert Invita køkken, nyt gæstetoilet og nyt eksklusivt badeværelse. Lejligheden fremstår indflytningsklar, fantastisk indbydende og med et flot lysindfald overalt. Ejendommen byder bl.a. på fjernvarme, dørtelefon, cykelskur, en dejlig fælles lukket have samt en yderst velfungerende ejerforening. Boligen indeholder: Fordelingsentré/gang, gæstetoilet, 3 store herskabelige stuer en suite med franske skydedørspartier, opholdsstuen, spisestue med karnap, som er med til at give lejligheden et fantastisk lysindfald. Flot kvalitetskøkken med bordplade i Silestone med alt i hårde hvidevarer. Stort soveværelse mod gården med skabe. Børneværelse med udgang til den store pragtfulde sydvendt altan. Flot flisebadeværelse med Vola armatur i messing, gulvvarme, bademiljø og separat bruseniche. Ydermere er der et værelse, som p.t. er indrettet til bryggers med skabe og vaskemaskine / tørretumbler. Hovedejendommen planlægger nyt kommende tag og nye energi/lydisolerende termovinduer (år 2022) mod gadesiden. (Betales af sælger med ca. kr. 700.000,00)Der er nye radiatorer fra år 2021 i hele lejligheden. Delvis nyere el i lejligheden. Til lejligheden hører stort kælderrum.Alt i alt en fantastisk lejlighed med mange smukke originale detaljer!…