Beskrivelse
Gennemrenoveret lejlighed i hjertet af Aarhus
Bare ganske få skridt adskiller ejendommen, hvor man finder denne lejlighed på anden sal, fra åen, der løber gennem Aarhus. Beliggenheden er med andre ord helt i særklasse med korte afstande til byens nærmest uudtømmelige mængde af muligheder for alt, hvad hjertet begærer, og samtidig er der tale om en lejlighed, som toner frem med at hav af lækre detaljer og velvalgte materialer. De to elementer går op i en højere enhed og skaber et fortræffeligt hjem, hvor lys, luft og et anstrøg af herskabelighed er kendetegnende.En fremragende beliggenhedLejligheden ligger placeret således, at man får alle fordelene ved en central placering, samtidig med at de nære omgivelser er rolige og fredelige. Det tager ikke mange øjeblikke at gå til byens absolutte centrum, de utallige og charmerende caféer, der ligger langs åen, eller de mange specialforretninger i gågaden.På samme tid er byens rige kulturliv let at gøre brug af. Et af Aarhus mægtigste vartegn, kunstmuseet ARoS, ligger ikke mere end en kilometer fra hoveddøren, og hvis det i højere grad er vand og naturoplevelser, der trækker, så er der potentiale for begge dele, hvad end I bevæger jer mod nord eller mod syd.Omfattende istandsættelserEjendommen fremstår med en klassisk murstensfacade og sprossede vinduer. Fra terræn og til lejligheden på anden sal kan elevatoren benyttes, og inden døre er det et gennemført, rent udtryk, man møder. Det skyldes ikke mindst det væsentlige istandsættelsesarbejde, der er foretaget i 2021 og 2022. Her tog man hånd om en række praktiske foranstaltninger såvel som ændringer af mere æstetisk karakter. Begge dele er imidlertid vigtige for det samlede indtryk, som boligen fremstår med i dag. Det drejede sig blandt andet om nye elinstallationer, friske vandrør og ændring af planløsningen, mens også køkkenet og badeværelset er renoveret. Sidstnævnte har fået gulvvarme. De oprindelige trægulve er renoverede. Derudover er der foretaget malerarbejde.En veldisponeret indretningBoligens midtpunkt er de to stuer, som forbindes af nydelige skydedøre. I den ene ses en stor karnap, der trækker rigelige mængder dagslys ind, og i direkte forbindelse med denne er køkkenet arrangeret. De dybblå fronter får selskab af hvide, kompositbordplader og messinggreb. Fra køkkenet er der adgang til soveværelset, der er forsynet med faste skabe til garderoben, og på badeværelset, der er udført med italienske klinker i sildebensmønster, genfindes messingdetaljerne ved armaturerne samt et japansk toilet. I sommerperioden forlænges boligen ud på den rummelige altan, som nemt indrettes med havemøbler og grill. I den lille gårdhave er der mulighed for at stille cyklen, og endelig hører til ejendommen et fælles kælderrum.Liebhaver…