Beskrivelse
Dejlig familievilla i fortrinlige omgivelser
På en stille og rolig villavej i Næstved møder I denne super dejlige familievilla, hvor I kan se frem til en god, veldisponeret planløsning i form af blandt andet et skønt alrum og en lys stue. Beliggenheden tæt på hverdagens gøremål kan der heller ikke sættes en finger på. Velkommen.Allerede udefra præsenterer villaen sig med en nydelig stil, hvor de gule mursten får selskab af henholdsvis sort træværk, et mørkt tag og hvide vinduer. Som I bevæger jer inden døre, ankommer I til en bolig på hele 179 kvadratmeter, der udfolder sig over stueplan og førstesal.I stueplan er det stuen og alrummet, der er af nyere dato, som slår tonen an med fine designs og et rigt lysindfald, som ikke alene også bidrager til en god kontakt mellem hus og have, men som også giver en rigtig god oplevelse af dybde i rummene. Stueplanet fortsættes af et badeværelse og et bryggers, der, ligesom alrummet, er nyere, mens etagen afrundes et kontor. Via trappen i alrummet ledes vej til førstesalen, og her finder I et møblérbart repos, hvorfra der er adgang til to regulære værelser og et soveværelse med walk-in-closet, mens her også er et nyere badeværelse.Haven er anlagt i en enkel stil, og på den vestlige side af huset ses en terrasse og en altan. Solforholdene er gode, og haven prydes af alt fra dekorative buske til frugttræer. Mod vejen har I en carport.I bosætter jer yderst fordelagtigt i byen, og inden for en radius af bare lidt over en kilometer kan I tilgå skole, indkøb og dejlig natur.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag….