Beskrivelse
Svendborg / Skårup – 167 m2 velholdt villa fra 2006
Velkommen her på ÅbyvængetVillaen ligger på et roligt lukket vænge centralt i Skårup. Her er et rigtig godt sammenhold og mange legekammerater. Der er ikke langt til skolen og de mange idrætsfaciliteter i Skårup Kultur- og Idrætscenter, der også byder på bibliotek, fællesspisning og sociale arrangementer.Villaen er opført i gode materialer og med murede gavle, der sikre et minimum af vedligeholdelse. Planløsningen byder på en entré med adgang til praktisk bryggers, badeværelse, stort køkken/alrum, dejlig lys stue, soveværelse med walk-in closet og adgang til eget badeværelse og 2 store værelser.Der er en dejlig rumfornemmelse i villaen og her er højt til loftet, store rum og gode detaljer som Vola-armaturer, gulvvarme og masser af lysindfald.Der er fra stue og køkken/alrum adgang til en dejlig sydvestvendt terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Herudover byder villaen på en stor integreret carport, så I kan gå tørskoet ind i huset, et dejligt orangeri, hvorfra man kan nyde haven og et praktisk indbygget udhus til opbevaring. Sidst men ikke mindst et haveskur til alle redskaberne.Skårup er et populært og aktivt lokalområde beliggende 3-4 km uden for Svendborg. Der er ikke langt til Skårupøre, hvor der kan bades og leges, sejles havkajak og hvad man nu ellers kan finde på ved en sydfynsk strand, sommeren igennem. Der er daginstitution, en folkeskole og en populær privatskole. Sport er en naturlig del af livet i Skårup, og den lokale idrætshal er et populært samlingssted for både unge og ældre. Foreningslivet er velorganiseret og velfungerende og et stort aktiv for især børnefamilierne.I Skårup er der tryghed og styr på dagligdagen og fritiden – både for store og små……