Ådalen 19, 5620 Glamsbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt villa med cykelsti til Glamsbjerg By

Åbent hus med tilmeldingskrav 7/4 – klik på billede –

Med kort cykelafstand til Glamsbjerg By og med en dejlig, rolig beliggenhed, får du her den perfekte kombination af at bo i naturen og nemt at kunne tage cyklen, via stisystemet, et smut ind til byen.

Efter en cykeltur på ca. 5 minutter står du midt i Glamsbjerg By, hvor der er handlemuligheder i både Rema1000 og ABC. Herudover er der flere skoler, hvor børnene således kan gå i skole helt fra skolestart til og med gymnasiet, hvor der både er tilbud i form af HHX og STX. På under 10 minutter kan du cykle til Glamsbjerghallen, der ligger i forbindelse med friluftsbadet, og hvor der mulighed for flere forskellige fritidsaktiviteter, træningscenter m.m.

Her får du en indflytningsklar bolig på 120 m2, der fordeler sig med entré, pænt badeværelse med bruseniche, 3 rigtig gode værelser, lyst køkken med spiseplads samt en stor, lys vinkelstue med udgang til en skøn, sydvendt terrasse. Fra stuen har der tidligere været åbnet op til køkkenet, så der er mulighed for igen at åbne op, hvis man ønsker et stort, åbent køkkenalrum.

Herudover er der et aktivitetsrum på 20 m2, som i dag fungerer som et kombineret bryggers/opbevaringsrum. Et super godt rum med mange anvendelsesmuligheder som f.eks. legerum, hobbyrum, træningsrum e.l.

Udenfor har man en hyggelig og overkommelig have, hvor der er plads til uforstyrret leg, eller hvor man kan tilbringe nogle gode timer i den del, der tidligere har været køkkenhave, og som med en lille indsats kan blive det igen. Derudover er der en carport samt redskabsskure med plads til diverse opbevaring.

Vinduerne er løbende skiftet og de fleste er fra 2010, ligesom taget også er fra omkring 2010.

Her får du altså en indflytningsklar villa med en fredelig beliggenhed – tæt på både natur og by. Lyder dette som noget for dig? Kontakt EDC Assens allerede i dag på telefon 64713150 for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ådalen 19 , 5620 Glamsbjerg995.000 kr.7.450 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.538 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 120 ㎡Grund: 1001 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1973