Beskrivelse
Charmerende ejendom kun 5 min. fra Glamsbjerg By
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/9 – klik på billede –
Beliggende på en meget stille og rolig vej i Køng, sælges denne fine ejendom med 159 m2 bolig i 2 plan. Bag ejendommen bliver man mødt af et hyggeligt gårdmiljø, hvor man kan sidde uforstyrret og slappe af.
Haven har mange små lækroge, højbede samt legeområde til børnene, hvor de trygt kan lege.
Selve boligen fremstår i meget fin stand, som fordeler sig med bl.a. 4 gode værelser, et hyggeligt landkøkken fra 2010 med åben forbindelse til stuen, der med sine fine plankegulve og lyse lofter skaber et hyggeligt miljø. Fra stue/alrum er der åben adgang til mindre stue med mange anvendelsesmuligheder.
I stueetagen endvidere 2 toiletter/bad, hvoraf det ene er renoveret i 2019. Herudover klinkebelagt entré og baggang.
1. sal har repos og 3 gode værelser, og her er, som i resten af boligen, et skønt lysindfald. Det sidste værelse ligger mere for sig selv i stueetagen og giver mulighed for eksempelvis teenageafdeling.
Generelt er der tale om en super hyggelig bolig, hvor man med det samme fornemmer den hyggelige stemning i huset.
Udenfor garage og redskabsrum.
Husets størrelse gør, at der er plads til familien med et par børn, og har man skolesøgende børn, er der cykelsti til Glamsbjerg, som kun ligger et par km. væk. Her kan børnene gå i skole/institution fra start til de evt. er færdige med gymnasiet.
Motorvejen over Fyn ligger kun 20-25 min. væk ved hhv. Aarup og Odense, så man kan hurtigt komme ind til byen.
Køng – Gummerup har et godt, lokalt sammenhold, og der er mange aktivitetsmuligheder både her samt i Glamsbjerg og Haarby. Det lokale kulturhus CulturArte har også mange tilbud til områdets beboere, så der er rig mulighed for at hele familien kan hygge sig i fritiden.
Her er kort afstand til flere naturområder herunder bl.a. Krengerup Skovene, Glamsbjerg golfbane samt strandområder ved Brydegård og Løgismose, som begge kan nåes indenfor ca. 15 min.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme (indlagt 2023), og fibernet er lagt til ejendommen, så du kan arbejde hjemmefra.
Kontakt EDC Assens på telefon 64713150 allerede i dag for fremvisning….