Beskrivelse
MODERNISERET OG CHARMERENDE BYHUS
Midt i købstaden Præstø finder du dette flot moderniserede rækkehus på Adelgade 109. Den lysegule ejendom med de sprossede vinduer og klassiske tegltag daterer tilbage til 1900, men er kærligt istandsat med respekt for bygningens historie, så det i dag forener klassisk og moderne design og nyere bekvemmeligheder såsom fjernvarme og fibernet. Til trods for nærheden til Præstø Fjord, behøver I ikke bekymre jer om våde tæer i stuen, da ejendommen ligger omtrent syv meter over havets overflade.Indenfor venter 110 indflytningsklare kvadratmeter fordelt over halvandet plan. Fra entréen træder I ind i den rummelige stue, hvor I får en god gennemstrømning af lys fra vinduer i begge ender af lokalet. Her er der skruet op for charmen med høje paneler og kig til loftsbjælkerne, og rummet byder på rigelig plads til at indrette både en spiseafdeling og et blødt sofaarrangement. Køkkenet er velindrettet med metalgreb på lyse, landlige fronter, og det tilstødende badeværelse med brus er holdt i tidløse grå og hvide nuancer. Stueplan afrundes af et værelse.Førstesalen råder over tre værelser og et nydeligt badeværelse med indmuret kar.Fra stuen er der udgang til en skøn, ugeneret gårdhave, og heromme er facaden malet i en smuk rød farve. Gårdhaven rummer desuden et værksted, hvor I finder boligens vaskefaciliteter.I bosætter jer i den rolige del af Adelgade i gåafstand fra alt det bedste i Præstø. Inden for blot en kilometers radius finder I både Præstø Skole, folkeskole, alsidige indkøbsmuligheder, bibliotek, station og gode sportsfaciliteter. I den modsatte ende af Adelgade kan I shoppe i de mange hyggelige butikker, og den aktive by byder på et væld af caféer og spisesteder inkl. Michelin, lystbådehavn og strand.Kontakt os for fremvisning….