Beskrivelse
Indbydende lejlighed med stor altan og central placering nær Kongens Have
Det er ikke hver dag, man oplever en så fantastisk sammenhæng mellem bolig og beliggenhed, som den, I netop skal opleve i dag. I den rolige ende af Adelgade ses nemlig denne indbydende lejlighed i en charmerende københavnerejendom, som vil kunne pirre selv den mest kræsne køber i byen. Der er tilmed en stor altan og altså ingen finger at sætte på noget.Jeres nye adresse hedder Adelgade 113, og her venter den klassiske ejendom med både en lys facade og mørkrammede dannebrogsvinduer. I bosætter jer helt fantastisk i byen, samtidig med at det er den roligere ende af gaden, hvor en privat tilværelse kan nydes. Både bil og cykel kan parkeres på gadeplan, og bag bygningens mure venter et skønt gårdmiljø, som er helt afskærmet fra byens summen.Allerede fra I træder ind ad gadedøren, vil I kunne bemærke, at der altså her er tale om noget særligt lækkert. Hvis I er til ægte københavnercharme, så er I altså kommet til det rette sted. Opgangen er rummelig med et dejligt lysindfald fra de store dannebrogsvinduer, og I skal ikke bevæge jer længere op end på første sal, før jeres kommende hjem vil åbenbare sig for jer bag hoveddøren. Den veldisponerede planløsning viser sig med to regulære værelser, en rummelig opholdsstue, et badeværelse med separat bruseniche samt et stort køkken-alrum med udgang til den vestvendte altan. Hjemmet er i yderst flot stand med gennemgående gedigent inventar, som er lige til at tage i brug; og så giver de mange afdelinger jer rig mulighed for at indrette jer, helt som I ønsker.Den gode beliggenhed taler næsten for sig selv, for her bliver I en del af København Ks fantastiske byliv. Der er ikke det, I ikke kan finde inden for gåafstand til hjemmet, hvad end der er tale om anmelderroste restauranter, velkuraterede butikker eller skønne åndehuller. Her er særligt Kongens Have nævneværdig, for den venter praktisk talt lige rundt om hjørnet og giver jer nogle skønne rammer om de ugentlige gåture.I vil ikke fortryde en fremvisning!…