Beskrivelse
Byhus med flotte renoveringer i Højbyen
Renoveret med respekt for den oprindelige stilI Kalundborgs gamle bydel Højbyen er der lagt et stort arbejde i at renovere dette hyggelige byhus med respekt for den oprindelige stil. Boligen er velindrettet med to værelser, gode opholdsrum og to badeværelser, mens I udendørs kan tænde op i grillen i en stemningsfuld gårdhave. Beliggenheden er perfekt for jer, der vil bo nær det hele.Attraktivt områdeI flytter til et populært område, hvor I bosætter jer i Højbyens historiske miljø med brostensbelagte gader og den femtårnede kirke Vor Frue Kirke som genbo. På få øjeblikke går I til gågadens butiksliv og byens spisesteder, der er klar med fristende menukort. De få hundrede meter til vandet indbyder til lange gåture eller friske løbeture, mens hverdagen bliver nem med skole, pasningstilbud, gymnasium, indkøb og togstation i en radius af mindre end en kilometer.Hus og have med charmerende detaljerI 2022 er der skiftet vinduer og dør i kælderen, som også er renoveret. Derudover er skråvæggene delvist isoleret, mens man i 2023 har isoleret loftet med 400 mm. Huset har også massive trægulve og dejlige lysindfald, og i det hyggelige køkken er der spiseplads, mens de to stuer giver rum til samvær og fællesskab. Går I ovenpå, er der plads til hjemmekontoret på reposen og to værelser, hvoraf ét er med walk-in-closet. Det er også praktisk med både badeværelset heroppe og i kælderen, som giver endnu flere kvadratmeter at gøre godt med.Den ugenerte gårdhave bliver sommerens samlingssted, og der er blandt andet en udgang til den bagvedliggende Munkesøgade. Stemningen i gårdhaven er også noget særligt takket være solskin, grønne præg og terrassemiljøet. Et andet plus er det rummelige udhus/garage og de gode parkeringsforhold.Book straks en fremvisning!…