Beskrivelse
Bondegård i miniformat
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/8 – klik på billede –
Særdeles roligt beliggende lille landejendommen sælges nu til attraktiv pris. Ejendommen opvarmes med en Vølund luft til vand varmepumpe installeret af den lokale smed i februar 2022. Ejendommen blev i 2021 sandblæst og pudset op og står nu klar til at blive malet.
Boligen indeholder en dejlig stor bryggers med gulvvarme samt et godt opbevaringsrum til fryser og overtøj. Køkken/alrum med gulvvarme og køkken fra 2018/2022. Her er masser af skabs- og bordplads! Åben forbindelse til dejlig lys stue. Stueplan indeholder endvidere badeværelse med gulvvarme, kontor samt stort soveværelse. Førstesalen byder på to værelser, soveværelse samt stue. Boligen er særdeles godt indrettet og uden spildplads.
Udbygningerne byder på en god nyopført overdækning (ej på BBR) som løsdrift til dyr eller opbevaring af maskiner. Ligeledes findes en ældre staldbygning som har set bedre dage, men ligeledes bruges som stald til dyrene på gården.
Grunden er dejlig lukket og omkranset af læhegn. Har du dyr og ønsker mere jord til ejendommen, er der mulighed for leje af knap 6 ha eng til afgræsning.
Ejendommen er koblet på byvand og afløbsforholdene er helt i top med et pilerensningsanlæg fra 2015.
Så søger du et lille landsted med plads til mindre dyrehold og samtidig roligt beliggende i smuk natur så tøv ikke med at få en fremvisning af herlighederne. Vi glæder os til at vise ejendommen frem….