Beskrivelse
Fantastisk landejendom
Bag det store smukke Lindetræ, som efter sigende skulle have dannet vejens sving, ligger det hyggelige landsted på Adsbølvej. Boligen har siden 1996 gennemgået mange store moderniseringer, så man i dag får et lyst og moderne hjem, som kan behage selv den mest kræsene køber.
De seneste to år er boligen bl.a. opdateret med nyt tag, ekstra isolering samt delvis nye vinduer mod syd. Det betyder, at boligen fremstår i særdeles god stand og lige til at flytte ind i.
Boligen er indrettet i ét plan. Du bliver budt velkommen i den pæne entre, hvor værelsesafdeling med 3 XL-værelser findes til højre samt forældreafdeling og dagligrumme ligger mod venstre. Altså en optimal fordeling med en separat børneafdeling. Køkkenet er fra 2007 og fremstår særledes smukt og i samme landlige stil som ejendommen. Her er klinker under skabene, så er du ikke til den nuværende
indretning, er det nemt at ændre. I køkkenalrummet er der ligeledes gulvvarme. Centralt i alrummet står brændeovnen, der varme godt ud i hele huset. Fra køkkenet har du direkte adgang til dit spisekammer. Stuen er renoveret i 2021 med trægulve og ekstra isolering i ydervæggene. Her kan indretningen få frit spil! Stort værelse som idag bruges til legerum for børnene, men som også sagtens kunne udnyttes til soveværelse, da der findes badeværelse lige ved siden af. Der er er mulighed for at etablere et nyt toilet. Fra boligen er der adgang til garage/værksted, hvor pillefyr samt fastbrændselsfyr står. Her er der rig mulighed for, at hobbyen kan udleves.
Omgivelserne er også til topkarakter – der er flere små haver og hyggekroge, drivhus, frugttræer og mulighed for høns. Du finder end da en hyggelig shelter, hvor de lune sommernætter kan nydes i fuldedrag. Hele grunden er hegnet så alle husdyr bliver på matriklen.
Ejendommen er forsynet med et godkendt nedsivningsanlæg fra 2007 og koblet på byvand. Drømmer du om at få mere jord underneglene er der mulighed for tilkøb af 6 ha. jord. Så er her rigelig plads til dyrehold.
EDC Ølgod glæder sig til at vise dig ejendommen frem….