Beskrivelse
TOTALISTANDSAT LEJLIGHED I GOD KVALITET OG MED GENNEMFØRTE DETALJER
BOLIGLad os byde indenfor på en fremvisning af denne gennemrenoverede Østerbro-lejlighed, som udelukkende kan fremvise det bedste af det bedste. Lejlighedens 51 kvadratmeter er udnyttet til perfektion, og hjemmet er kort sagt velegnet for både studerende, unge par, singler og som forældrekøb.Denne lejlighed er totalistandsat, og den viser sig bl.a. med nyt el (inkl. ny eltavle), Arne Jacobsen-dørgreb, nyt linoleumsgulv i køkkenet, nyslebne gulve i resten af lejligheden, nye radiatorskjulere med nye termostater samt en splinternyt Kvik-køkken med fabriksnye hårde hvidevarer fra Bosch. Med andre ord: boligen er topmoderne, og den står helt klar til overtagelse. Planløsningen byder på en entré, og i åben forbindelse ligger det stilrene køkken, der står med hvide elementer, indbyggede greb og integrerede hårde hvidevarer, hvor der bl.a. er forberedt til en opvaskemaskine eller en vaskemaskine. Stuen lægger sig ved siden af og er møblerbar takket være sin regulære størrelse, og hjemmet afrundes med et fint soveværelse samt det elegante badeværelse, som har nyt Hans Grohe-blandingsbatteri og showerhead.EJENDOMHer befinder vi os i en klassisk ejendom fra 1935, der tager sig fint og velholdt ud med murstensfacader og tegltag. Ejerforeningen tillader forældrekøb, og beboerne har brugsret til grønne fællesarealer, hvor solskinsdagene kan tilbringes under åben himmel året rundt.OMRÅDEÆbeløgade ligger som en del af Ydre Østerbro; et område, der må siges at være et af københavnernes mest foretrukne. Det skyldes ikke mindst etableringen af de spændende klimakvarterer, som gaden er en del af, og efter at Cityringen slog dørene op for endnu en metrolinje, blev nabolaget endnu mere sammenhængende med resten af København. Her er desuden kort afstand til S-tog, buslinjer, uddannelsesinstitutioner og en bred vifte af supermarkeder og fitness, der kan findes lige i nærheden. Og trænger du til at tømme hovedet på en gåtur, er Fælledparken og Ryparken oplagte udflugtssteder, mens sommermånederne kan tilbringes på Svanemøllen Strand eller ved et af havnebadene….