Beskrivelse
Energirigtig villa fra 2021 med god indretning på Øster Lyng
I et fredeligt og skønt område på Øster Lyng med en god blanding af helårshuse og sommerhuse ligger denne indbydende villa med moderne forhold. Det energirigtige hus fra 2021 byder på en god indretning med to værelser, et badeværelse, et bryggers og et samlet opholdsmiljø med direkte udgang til den enkle have. Selvom omgivelserne er rolige, er der stadig kort afstand til Nykøbing Sjællands muligheder. På omkring fem minutter i bil kan I være i centrum, hvor I både finder indkøb, skole, vuggestue og børnehave. Gågaden frister med gode restauranter, og fra stationen har I togforbindelse til Holbæk. Som bonus bosætter I jer nær Fredskoven til udeoplevelserne.Indenfor i huset møder I tidløse rammer, som blandt andet kommer til udtryk i det stilrene køkken med hvide, grebsfrie fronter. Det tosidede køkken er åbent og har ikke nogen overskabe, hvilket resulterer i et let udtryk. Køkkenet indgår som en del af opholdsmiljøet med plads til spisesektionen og sofagruppen i den ene ende. Videre møder I to værelser med indbyggede skabe. Det klassiske design er videreført i badeværelset, hvor klinkerne i brusenichen er i afdæmpede farver. Som det sidste råder hjemmet over et pænt bryggers med hvide elementer samt plads til både opbevaring og vaskefaciliteter. Bryggerset fungerer også som entré i hjemmet. Gennem de lune måneder kan I fra køkkenet og stuen åbne terrassedørene ud til den flisebelagte terrasse i haven. Her kan I slappe af sammen med venner og familie, og ellers kræver haven ikke den store vedligeholdelse med en græsplæne. Ønsker I flere informationer? Ring allerede i dag for at booke en fremvisning. Vi står altid klar med råd og vejledning….