Beskrivelse
Renoveret rækkehus i Lystrup
Hvis I som så mange andre værdsætter en fredelig beliggenhed omgivet af hyggelige stier, grønne arealer og alle tænkelige fornødenheder i hverdagen, så er dette flot renoverede rækkehus i Lystrup et sikkert valg for jer. Foruden den forrygende placering kan I glæde jer til at gøre krav på et velindrettet hjem, hvor især det åbne opholdsmiljø vil gøre indtryk med sin stilrene fremtoning og elegante løsninger. Til det indbydende hjem hører også en overkommelig, lukket have, og således får I hele pakken her på Æblevænget 15. Når mandag morgen kalder, er der ingen undskyldning for ikke at nå jeres destination til den aftalte tid. Børnene følges nemlig til skole såvel som daginstitution på bare fem minutter til fods. Efterfølgende kan de på lige så kort tid cykle til eftermiddagens aktiviteter i Lystrup Idrætscenter, som har både svømmehal, springsal, klatring og meget mere, mens I klarer indkøbene til aftensmaden lige på den anden side af vejen. Ja, hverdagen kommer til at glide som smurt, hvilket efterlader jer med masser af tid i overskud til at nyde de mange grønne oaser i og omkring den hyggelige by. En tur til Aarhus er heller ikke langt væk med Letbanen, der afgår omtrent halvanden kilometer fra hjemmet. Beliggenheden er således bestået med bravour, og selve huset er ingen undtagelse. I vil i særdeleshed blive henrykte over det flotte opholdsmiljø, hvor et flot, nordisk-inspireret køkken er udført i forening med stuen. Designet er tidløst, og med ovne i ergonomisk højde samt en kogeplade med integreret emfang, bliver madlavningen en fornøjelig del af hverdagen. Det åbne forløb til stuen giver masser af lys og luft i opholdsmiljøet, og en flot akustikvæg fuldender udtrykket. Foruden det velkomponerede opholdsrum får I to værelser med gode størrelser, hvoraf det oplagte soveværelse har en rummelig skabsvæg. Endelig afrundes boligen af et badeværelse med rainshower. Fra stuen kan I trække ud på den vestvendte terrasse, der lokker jer udenfor i eftermiddagstimerne. Her nydes alt fra sommerens grillmiddage til eftermiddagskaffen. Det resterende uderum består af en nem græsplæne, som indrammes af hæk og hegn. Fortil er der en stor flisebelægning, hvor I får morgensol samt god plads til at parkere to biler….