Beskrivelse
Totalrenoveret kvalitetsvilla i Højbjerg
I et roligt kvarter midt i Højbjerg ligger denne indbydende kvalitetsvilla og drager fordel af de familievenlige omgivelser tæt på Aarhus centrum. Ejendommen er opført i 1961 og emmer fortsat af den klassiske charme fra dette årti, omend den er totalrenoveret i 2018 og forsynet med en tilbygning i 2019. I 2020 blev der lagt nyt tag på hele huset, og her fik haven også en opgradering. Boligen er frem for alt tidssvarende med masser af lys og udpræget rummelighed, og interiøret bærer også præg af en udsøgt detaljerigdom og kompromisløse materialevalg. Haven er anlagt med en mangfoldighed af blomster samt solrige og ugenerede terrassemiljøer. Hertil hører en integreret garage.Alt til familielivet i HøjbjergVillaen er velplaceret i et fredeligt kvarter i Højbjerg. Den nære tilknytning til Rundhøjskolen er et fremtrædende aktiv ved beliggenheden, idet børnene kan spadsere dertil ad en afskærmet skolesti på få minutter. Mindre børn får også pasning nær hjemmet, ligesom der er kort afstand til indkøbsmuligheder og butiksliv i bydelen. Ydermere tilgås nemt storbyens mange muligheder i Aarhus C. Nærmiljøet er ligeledes præget af fantastisk natur i kraft af den overkommelige cykelafstand til Marselisborg Skovene og Marselisborg Strand.Gennemtænkt boligEjendommen er enkel og funktionel i sit design, og ligeledes fremstår den markant og med arkitektonisk særpræg i form af todelte bygningskroppe, forskudte tagflader og vinduer fra ende til anden. Inden døre fortsætter det stilrene udtryk i en moderne fortolkning, hvor der er ekstraordinært højt til loftet, åbne etageinddelinger, forskudte niveauer og gulvvarme overalt.Den åbne rumfornemmelse opleves i særdeleshed i stuen, hvor loftet strækker sig over fem meter til kip og giver plads til en ekstra etage i samme rum. Hertil bemærkes trappen med belysning, hvor man indenunder har skabt en alkove. Stuen kendetegnes endvidere af en Rais-brændeovn og de vældige vinduespartier med glasskydedøre til haven. I det tilstødende køkken-alrum står et ualmindeligt elegant køkken med grebsfrie fronter og Gaggenau-hvidevarer til rådighed. Her er der også glasskydedøre til haven, og læg endvidere mærke til de brede plankegulve, der, ligesom de belyste trapper, er gennemgående i huset.Dernæst venter forskudte værelsessektioner, som består af en soveværelsessuite med eget badeværelse og walk-through-closet foruden en afdeling bestående tre børneværelser og yderligere et badeværelse. Soveværelset er ligeledes udstyret med skydedøre til haven. I badeværelserne er der Vola-armaturer. Endelig supplerer kælderetagen med et bryggers og tre disponible rum.Rum til udelivetUdelivet får fine betingelser i den sydvestvendte have, som leverer plads til alle sommerens arrangementer. Den omfangsrige træterrasse af hårdt cumarutræ er fra 2019, og denne bliver i høj grad et yndet opholdssted sommeren igennem. Haven består derudover af græs med velanlagte blomsterbede og enkel bevoksning, og det hele omkranses af plankeværk, så man færdes ugeneret. Ydermere er der en tagterrasse, som tilgås fra den store repos i dagligstuen.Liebhaver…