Beskrivelse
Høj stuelejlighed i indflytningsklar stand
Det er en rummelig, superflot og helt indflytningsklar lejlighed, I nu kan rykke direkte ind i her på Ægirsvej 17, st. th. i Randers NV. Der er tale om en høj stuelejlighed, som fremstår med et helt tidssvarende udtryk overalt. Samtidig kan den fremvise en bred, sydvendt altan, der er lukket godt af, så den kan bruges nærmest hele året rundt. Lejligheden ligger tæt på både skole, indkøb samt daginstitution og motorvejsnet, så logistikken er helt på plads. Samtidig henvender den sig til flere købergrupper, da den rummer hele tre regulære værelser af en fin størrelse. To af disse er i øvrigt sydvendte – præcis ligesom stuen, der har dør ud til altanen. I forældresoveværelset kan I gå køligt til køjs, da det er nordvendt, og samtidig har det indbygget skabsplads. En unik feature er det også, at der både er toilet og badeværelse, hvoraf sidstnævnte har plads til en vaskesøjle. Samtidig får I et moderne, tosidet køkken, der er åbnet ud mod entréen/gangen. Velkommen til!…