Beskrivelse
Tiny-House/Flydende sommerhus, med Havudsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/7 – klik på billede –
– eller studiebolig, kontor, café, hotelværelse, eller showroom til events/messer, der er absolut masser af muligheder og så kan boligen endda leveres på valgfri adresse! – og der kan leveres flere…
“Seaside Cabin” er helt nyudviklet og produceret i bæredygtige, lækre, højkvalitets-materialer, i Danmark. De ca. 15 m2 indeholder rummelig helårsisoleret boligdel med alt hvad dertil hører, og skønt stort soldæk, hvor der er god plads til at 4 personer kan nyde havudsigten.
Seaside Cabin er udstyret med et multifunktionelt sofaarrangement, som nemt kan ændres til to sovepladser, masser af skabs- og skuffe plads, der er køkken (kabys) med håndvask, køleskab og kogeplade (220V). Der forefindes desuden bad og toilet ombord, og boligen er naturligvis i det hele taget, udnyttet helt ud i alle hjørner
Den fine nye lille bolig ligger nu i lystbådehavnen i charmerende Ærøskøbing på Bro 7, og en tilsvarende kan blive din på denne reserverede kajplads.
Flere fakta:
· 4 store solpaneler leverer strøm til at være selvforsynende i op til 7 måneder om året, og er udstyret med 220V ladestik, så landstrøm kan forsyne strøm til radiator og el-kogeplade ved behov.
· Kan udstyres med 2 elmotorer, og er godkendt af Søfartsstyrelsen til kystnær sejlads (sejlads op til 1500 meter fra kysten), og størrelsen gør at der, fra Søfartsstyrelsen, ikke kræves certifikat for at sejle den.
· Ikke registreret som husbåd, men et selvfremdrevet fartøj, og dermed betragtet som en mindre motor- eller sejlbåd, hvilket giver adgang til en bådplads i havne, broer og marinaer som disse.
· Isoleret med 75 mm. Marine-Rockwool med tapet alufolie i skotter (vægge) og dæk (loft ) og med 150 mm. i dørk (gulv)
· Kan også erhvervs-leases
Vi glæder os til at vise frem, så tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning!…