Beskrivelse
Spænde ejendom med fantastisk beliggenhed
Her er virkelig en nyhed, som vi har glædet os til at vise jer. I et af de skønneste områder man kan finde, ligger denne helt fantastiske ejendom, som uden tvivl skal opleves på egen hånd!Ærtebjergvej 31, er en sand perle for familien, der ønsker fred og ro, og samtidig drømmer om udeliv med plads til f.eks. heste, den pladskrævende hobby eller måske noget mindre erhverv. Fra ejendommen er du samtidig tæt på hverdagens fornødenheder, idet der kun er ganske kort afstand til både Guldbæk, Svenstrup og Støvring. Ejendommen, der ligger godt trukket tilbage fra vejen, byder velkommen via en flot allé med træer på begge sider, inden I kører ind i gårdspladsen. Her fornemmer i den gode harmoni der er mellem stuehus og udbygning. Boligen er flot tilbygget, og omfattende renoveret, af nuværende ejer og byder velkommen i en lys entre, der fører jer videre ind i køkken-alrummet. Herfra har I adgang til 2 værelser og et rigtig lækkert badeværelse. Alrummet ligger i åben forbindelse med den helt fantastiske stue, hvor I via de store glaspartier ud mod haven, virkelig får fornemmelsen af den skønne grund ejendommen ligger på. Her er højt til loftet og masser af plads til hele familien. Stuen er en del af den nye tilbygning og har flotte sildebensgulve og troltektlofter i kombination med listebeklædningen, der sammen med de store ovenlysvinduer gør rummet helt unikt. Tænd op i pejsen og læn jer tilbage i sofaen imens I nyder den skønne udsigt. Fra stuen har I direkte udgang til den skønneste store overdækkede terrasse, med en helt fantastisk udsigt ned over haven og søen. Fra stuen kommer I via den smukke trappe op på 1. salen, der fortsætter i den samme lækre stil, med et repos/stue, der også nemt kan bruges som aktivitetsrum for børnene. Herfra har I et flot kig ned over stuen. Fra stuen er der adgang til det store flotte soveværelse med et skønt lysindfald. Ydermere får I 2 flotte værelser og et flot badeværelse. Tilbage i stueetagen er der yderligere et rummeligt bryggers, baggang samt fyrrum, der ikke er renoveret. Udhusene er ligesom boligen, noget for sig. Her er en stor flot garage med el-port og så god plads, at den også sagtens kan bruges som gildesal. Fra garagen kan I komme direkte ind i de resterende udhuse, der er indrettet med en flot lade med højt til loftet og de flotteste murede hestebokse, der vil få de fleste hestefolk til at måbe. Bagsiden af udhusene er med ældre tag.Udvendigt får I en dejlig stor have med egen sø med udbygget terrasse og en flot træhytte i trækronerne. Der er naturligvis også anlagt ridebane, ligesom jorden er indhegnet til hestefold. Går I og drømmer om yderligere jord, så er der eventuelt mulighed for tilkøb heraf. Ejendommen har fået installeret velfungerende alarm/overvågningssystem, der evt. kan overtages af køber….