Ågade 5, 7850 Stoholm Jyll

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot istandsat og indflytningsklar hyggelig villa centralt i Stoholm

I et grønt og frodigt område centralt i Stoholm finder vi denne delvist istandsatte bolig, der fremstår velvedligeholdt med en god indretning og en dejlig overskuelig have.Villaen ligger nær børneinstitutioner, skole, kulturhus, træningscenter, idrætsfaciliteter og hallen, hvor der udspiller sig et godt foreningsliv, flere indkøbsmuligheder, slagter, bager samt læge- og tandlægehus. I byen vil man opleve et stærkt sammenhold og her er man omkranset af smuk natur. Som pendler bor man også centralt og det er nemt at pendle enten med bil eller med tog, der bringer dig til hhv. Viborg og Skive på 10 minutter.Villaen ligger naturskønt med grunden grænsende direkte ud til et grønt område med skovbevoksning og Jordbro Å, der bugter sig forbi.Der er sket istandsættelse af stueplan og førstesalen, og kælderen fremstår tillige i en pæn stand med flere anvendelsesmuligheder. Den er i dag indrettet med 3 disponible rum og et vaskerum. Ved renoveringen er der valgt nogle gode materialer med et tidløst udtryk og samtidig er sjælen og charmen bevaret, og her hersker en dejlig stemning. De smukke trægulve giver en varme til rummene med de hvide vægge og derudover er der dejlig lysindfald og gode udsigter.Via en entré, hvor trappen til førstesalen ligger, får man adgang til stueplan. I entréen er der også indgang til et pænt og rummeligt badeværelse med bruseniche og væghængt toilet. Den anden del af stueplan består af et pænt lyst køkken i direkte og åben forbindelse med alrum og stue. Herfra er der videre udgang til en skøn solrig terrasse, hvor man kan sidde og nyde sommeren med en åben udsigt ud over haven.På førstesalen træder man op i et stort rum, hvor loftet åbner sig op i kip med fritlagte hanebånd, der giver en helt særlig stemning.Uderummet er anlagt så det er let at holde og med en grund på 517 kvm, så er det hurtigt gjort, så man i stedet kan bruge tiden til at slappe af i den lukkede have. Boligen henvender sig primært til dig, der er alene eller jer, der er et par, og drømmer I om at eje i stedet for at leje, så er dette en god mulighed for dette….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ågade 5 , 7850 Stoholm Jyll645.000 kr.6.754 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.236 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 70 ㎡Grund: 517 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1953