Beskrivelse
Der er tale om et rækkehus fra Lind & Risør, som blev bygget i 2016. Det eksklusive og tidløse byggeri henleder tankerne på nordisk minimalisme, og hjemmet er som skræddersyet til kvalitetsbevidste købere, der sætter pris på funktionalitet og moderne æstetik. Samtidig venter skønne udearealer. Mod syd ligger en integreret carport, et rummeligt udhus og et vindafskærmet terrasseområde. Og endnu et terrasseområde venter på den anden side af huset.Hele huset er indrettet med en elegant og moderne stil. Gulvene er både gjort i klinker og lyst parket, og det minimalistiske interiør er prikken over iet. Samtidig sikrer de store panoramavinduer et imponerende lysindfald, som når ind i enhver afkrog af hjemmet. Stueetagen byder indenfor i entréen, og den er veludnyttet med indbygget skabsplads. Herfra er der både afsæt til gæstetoilettet og det store opholdsrum, som kombinerer køkken, spisestue og stue. Rummet byder på gode indretningsmuligheder, og der er direkte udgang til det ene terrasseområde. Førstesalen fordeler sig over tre regulære værelser, hvilket må siges at være helt ideelt for bl.a. børnefamilien. Det ene værelse er perfekt som forældresoveværelse, da det har walk-in-closet og altan. Samtidig er der fra alle værelser nem adgang til det sideliggende badeværelse, som er opført i elegante materialer med bl.a. vaskesøjle. Med andre ord byder boligen på en god og gennemtænkt planløsning, som henvender sig til en bred målgruppe. Huset ligger på et lukket boligvænge helt uden trafik, og er omkranset af grønne arealer, der står klar til at blive udforsket. Der er kun 400 meter til de nærmeste handlemuligheder, som tæller både Netto og Meny, og ved siden af ligger Fitness World og Karlslunde Station, hvorfra S-toget kører til Københavns Hovedbanegård på kun 30 minutter. I nærområdet har I også velrenommerede skoler, daginstitutioner og sportsfaciliteter, og den lange kyststrækning byder ind med både havn og strand….