Beskrivelse
Skøn familievilla nær Anlægget i Tistrup
Hos EDC Ølgod har vi fornøjelsen af at præsentere denne store og velindrettede familievilla i Tistrup. Ejendommen ligger lige ved byens grønne anlæg og tæt på børnehave, skole og indkøb. Villaen er med solceller på taget og byder på hele 226 m² samt en fantastisk stor have med hyggelige kroge, frugttræer, nyttehave og særdeles gode udhuse som kan bruges til mange formål.
Ejendommen er beliggende i udkanten af byen på en fredelig vej med godt naboskab. Fra adressen er der gåafstand til Børnehaven Møllehuset, Tistrup Skole og SuperBrugsen. Har du arbejde i Varde, tager køreturen under 20 minutter, uanset om du tager toget eller bilen.
Ejendommen er velholdt og har blandt andet fået skiftet stort set alle vinduerne. Indretningen er perfekt til børnefamilien med gode, regulære værelser, to badeværelser og mulighed for at indrette en skøn børneafdeling på første sal. Stueplan byder på en stor vinkelstue, et køkkenalrum med gulvvarme, et værelse, badeværelse og bryggers. Førstesalen har tre værelser, badeværelse og en dejlig stue med altan. Til huset hører desuden en muret garage med værksted samt et udhus i træ, hvor de nuværende ejere har haft veteranbiler stående.
Udenfor er der en skøn og ugeneret have med en overdækket udestuelignende terrasse samt flere andre gode terrasser rundt om huset. Haven er hyggelig og har mange skønne rum i haven. I høstsæsonen byder haven på grønne asparges, hindbær, æbler, blommer og masser af søde, stenfri vindruer.
Denne store familievilla har en fantastisk god beliggenhed og en skøn have. Vi hos EDC Ølgod glæder os til at byde dig velkommen til Agerkrogvej 4. Kontakt os for en fremvisning og oplev selv denne dejlige ejendom i Tistrup….