Beskrivelse
Stor, velholdt villa med orangeri, lækker terrasse og udespa
Tre værelser, flere opholdsrum og et skønt orangeri samt en have med stor terrasse og udespa – ja, denne ejendom i Osted byder på masser af plads og mange lækre detaljer. Villaen er fra 1967, og huset er løbende vedligeholdt og opdateret. I 2022 er der udskiftet tag, vindskeder og tagrender, og gavlene fik ny beklædning. Samme år stod hjemmets nyetablerede køkken-alrum færdigt, så I kan se frem til flotte rammer for samværet. Svane lægger navn til det stilrene køkken, der er holdt i et grebsfrit, hvidt design. Køkkenet er blandt andet udstyret med to amerikanerkøleskabe og et vinkøleskab, og værd at fremhæve er tillige Bora-induktionskogepladen, der har integreret emhætte i bordpladen. Køkken-alrummet har støjdæmpende kvalitetsgulv fra Garant, og bemærk også den charmerende murstensvæg, hvis åbning leder ind til stuemiljøet. Sidstnævnte udgøres af en hyggelig tv-stue og en pejsestue. Pejsestuen er sænket, og foruden den karakterfulde pejs er her desuden direkte udgang til terrassen. De tre værelser er samlet i en klassisk værelsesafdeling. Det oplagte soveværelse har walk-in-closet og egen udgang til orangeriet. De to øvrige værelser er gode, store rum, som begge har faste skabe til opbevaring. I samme afdeling af boligen finder I et gæstetoilet og et badeværelse, der har badekar. Afslutningsvis rummer huset et bryggers og et stort kontor. Der er yderligere plads i villaens kælder, som er på 45 kvadratmeter. Det fine orangeri forlænger sommerperioden, og på de lune dage kan I rykke ud på den store terrasse, der vender mod sydvest. Haven har som nævnt også udespa – det perfekte sted at slappe af på de varme sommeraftener. Ejendommen ligger i den stille del af Agertoften, tæt på Osted Idrætsanlæg. Fra den centrale adresse er der kort gåafstand til Osted Børnehus og til byens skole samt til brugsen….