Beskrivelse
Lys og opdateret etplansvilla på rolig adresse
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/9 – klik på billede –
– Lys og opdateret etplansvilla
– Lækkert køkken og stor stue
– Nem have med sydvendt terrasse
– Roligt stisystem til daginstitution og skole
– Vej med børnefamilier
På en lukket vej i Otterups nordvestkvarter finder I denne opdaterede villa, som med sine 154 m2 egner sig fortrinligt til børnefamilien. Ikke nok med at selve etplansvillaen er velindrettet og indflytningsklar, I kan også se frem til en nem have med en ugeneret, sydvendt terrasse.
Men lad os starte i det store perspektiv, hvor den fredsommelige beliggenhed imødekommer jer med en praktisk, kort afstand til alle fornødenheder. Jeres kvarter er godt forbundet af stisystemer, og med blot 500 meter til Sletten Skole Nordvest er det en tur, som skolebørnene hurtigt kan tilbagelægge på egen hånd. Det forpligter at være Nordfyns største by, og derfor kan I også se frem til gode indkøbsmuligheder og mange fritidstilbud. Inkluderer hverdagen en pendlertur udenbys, er busforbindelserne til Odense udmærkede – i egen bil tager turen tilmed blot 20 minutter.
Med klassiske, gule murstensfacader og sadeltag kommer det nok ikke som den store overraskelse, at villaen er opført i 1974. I forbindelse med tilbygningen på 21 kvm i 2003, er både badeværelse samt værelserne blevet udvidet og renoveret. Indenfor er billedet dog et andet, for et pænt vedligehold og flotte opdateringer af køkken, badeværelse og bryggers skaber en tidssvarende boligoplevelse. Ikke mindst nyder huset et godt lysindfald, som især træder i karakter i den rummelige vinkelstue med sydvendte vinduespartier. Stuen har desuden brændeovn til at sætte stemningen, når mørket falder på.
Køkkenet er stort nok til, at det kan indrettes med et spisebord, og her toppes de hvide, grebsfri elementer af en mørk bordplade for en flot kontrast. Køkkenbordet oplyses af praktiske loftspots, og de hvide gipslofter er i øvrigt en gennemgående detalje i de fleste rum.
For nuværende rummer boligen tre store værelser, men der kan nemt indrettes et fjerde, hvis I har brug for det. I stedet er der for nuværende et opholdsareal i åbent forløb med mellemgangen, og pladsen er oplagt til hjemmekontoret eller et legehjørne. Det store badeværelse ligger sammen med værelserne, mens I dertil får et praktisk gæstetoilet ved entréen i den anden ende af huset.
Der er ikke meget, der kan slå en lun sommeraften på terrassen, selvom en havetrampolin, gynger eller et par fodboldmål måske er et større hit i børnehøjde. Den murede garage for enden af indkørslen stiller desuden 33 m2 til rådighed, hvis I ønsker et hobbyværksted.
Kontakt os for en fremvisning….