Beskrivelse
Rækkehus i forskudt plan nær Slotsmosen og skov
Med en skøn naturrig beliggenhed ud mod skov og Slotsmosen i Slangerup ligger dette rækkehus og venter på nye ejere. Beliggenheden i udkanten af Slangerup sikrer jer rolige omgivelser med højt til himlen og uden megen trafik, hvor de skønne områder byder på et rigt dyreliv ved skoven, hvor I kan nyde mange gode stunder. Udover den attraktive beliggenhed, får I ligeledes kort afstand til indkøbsmuligheder ligesom Slangerup centrum med alle dets tilbud, idræts- og kulturlivsfaciliteter kan I nå på under fem minutter bag rattet. Rækkehuset i forskudt plan er opført i 1985, og præsenterer sig velholdt og indbydende med en spændende indretning fordelt på 79 kvm i en velindrettet planløsning. Huset er en del af en velfungerende grundejerforening, hvor I omgives af grønne arealer samt med parkeringsplads til familiens bil.Inde bydes I velkommen i vindfanget, hvorfra der er adgang til bryggerset med plads til opbevaring og vaskefaciliteter. Herefter træder I ind i entréen, hvor I på venstre hånd har hjemmets badeværelse opført i tidstypisk stil og overfor har I køkkenet, der er åbnet op med kig ned til stuen – her kan I være sammen på tværs af aktiviteter og ophold. Derudover får I et dejligt lyst værelse med indgang fra køkkenet.Stueplan giver henholdsvis adgang til lys hems med tilhørende disponibelt rum samt et par trin ned, har I den hyggelige stue med charmerende detaljer som bjælker, loft til kip og dobbeltdøre ud til den skønne oase – den solrige flisebelagte terrasse med plads til havemøblerne, hvor mange gode stunder kan nydes.Der hører et skur med til boligen.Velkommen til….