Beskrivelse
Dejligt, lyst rækkehus med god beliggenhed i Galten
På Agervej 46 midt i Galten kan I nu overtage dette fine rækkehus, som kun er forbundet til naboerne via carporten. Boligen har vedligeholdelsesfrie vinduer og et nyere tag, og planløsningen fordeler sig over tre værelser, et badeværelse, et bryggers, et køkken og to herlige stuer. Dertil er der en carport og en skøn have. Kvarteret er rigtig hyggeligt, og inden for overkommelige rækkevidder finder I alt, hvad I skal bruge til hverdagen og fritiden. Er der børn i husstanden, er det praktisk, at både skole og dagtilbud kan nås til fods, og ligeledes finder I også indkøbsmuligheder, busstoppested og idrætsfaciliteter inden for gåafstand.Udefra præsenterer huset sig pænt med den gule murstensfacade med hvide vinduesrammer og døre. I træder indenfor via entréen, der først leder jer til den veludnyttede værelsesafdeling. De tre værelser har alle en indretningsvenlig størrelse, og to af dem er endda med indbyggede skabe. Nærved ligger badeværelset placeret, og her er der et afskærmet bruseafsnit og et matteret vindue til udluftning. Køkkenet er opført i en praktisk vinkel, der både sikrer jer gode opbevaringsløsninger. Herfra er der adgang til bryggerset, som har egen udgang og plads til vaskefaciliteterne. Til sidst mangler I blot at opleve de to indbydende stuer, der er i to niveauer. Den ene er oplagt som spiseafdeling, mens den anden velegner sig til jeres sofamøbler. Haven er et vidunderligt sted at opholde sig året rundt, og på den overdækkede fliseterrasse kan livet udendørs endda nydes i alt slags vejr. Der er et væld af smukke og frodige bede, der skaber en herlig atmosfære, og prikken over iet udgøres af det hyggelige drivhus.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….