Ågeslundvej 26, 7200 Grindsted

7200 ageslundvej 26 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Indflytningsklar étplansvilla med to badeværelser, køkken/alrum og mulighed for 4 værelser!

Ja det er svært at gøre overskriften kort her på Ågeslundvej 26, fordi der er så meget at fortælle. Huset har en moderne indretning med en forældre- og en børneafdeling og her er masser plads til familien i det store hjerterum. Huset er løbende renoveret med bl.a. vinduer og døre, så her er det bare at rykke flyttekasserne ind. Derudover er den unik med sin egen bar, foruden både garage med el-port og carport. Læs meget mere om huset, haven og området nedenfor.

Velkommen indenfor: 163 m2

Huset indeholder to indgange, en bryggersindgang og den pæne entre til gæsterne. Bryggerset har praktiske klinker på gulvet, vaskemaskine og tørretumbler i arbejdshøjde samt vask og skabsplads. Vælger du bryggersindgangen, kan du her komme direkte ind i husets hjerterum, nemlig køkken/alrummet og stuen. Her er masser plads til hele familien og ikke mindst både spise- og sofaarrangement samt en ekstra hyggekrog foran brændeovnen, som sikrer den hyggelige stemning og varme samtidig. I spise-og sofastuen ligger trægulv og der er store flotte vinduespartier, som sikrer et smukt lysindfald. Køkkenet er fra mærket Invita og her ligger blandt andet en kvalitets granitbordplade.

I husets ene ende er der et badeværelse, et værelse samt en stue/aktivitetsrum, som tidligere har været to værelser. Her kan ungerne få sin eget børneafdeling med i alt tre værelser samt fordelingsrum med skabe til opbevaring. På badeværelset er der retro-tema på den fede måde, bruseniche og vindue til udluftning. I husets anden ende er der et badeværelse og et stort soveværelse. Badeværelset er med både bruseniche og karbad samt Designa skabsarrangement. Soveværelset emmer af charme og herskabelighed med flotte paneler på væggene og trægulv. Her er masser skabsplads, blandt andet bag skydelågerne og de mange skabe langs væggene.~

933 grund og 68 m2 garage, carport og bar/værksted

Udover husets mange velindrettet kvadratmeter, får du også hele 68 m2 ekstra til bilerne og hobbyer. Der er indrettet 30 m2 bar i dag, som er ret unikt hvis du drømmer om at holde komsammen for venner og familie. Du kan også bruge det som værksted eller noget helt tredje. Der er også 38 m2 indbygget carport og garage, som sikre dig tørskoet ind i bryggerset. Der er el-port i garagen. Derudover er der overdækket terrasse, hvor sommeren kan nydes med grill og hygge. Skal du ud i solens stråler, er der på husets sydvestside en stor fliseterrasse, hvor du kan sidde i ro, helt privat.

Haven er primært anlagt med græs, og derfor nem at holde. Flere steder står også store træer som sikre privatliv og som hegner grunden flot ind.

Skøn beliggenhed:

På Ågeslundvej 26 får du en beliggenhed, som er perfekt til familien. Vestre skole ligger kun 1,4 km væk, og der er stistemmer dertil. Er børnene ikke startet i skole endnu, ligger Børnenes univers i cirka samme afstand. Når der skal handles ind, finder du flere indkøbsmuligheder kun 7 min. væk på cykel, herunder Netto, Lidl, Kvickly og Rema1000. Shopping i Grindsted by ligger heller ikke langt fra matriklen, hvor der er butikker, spisesteder mv. Naturen finder du også et stenkast herfra, med blandt andet skov og sø.

Arbejder du i nabobyen Billund, ligger den kun 15 km fra matriklen.

Lyder Ågeslundvej 26 som noget for dig? Så lad os hjælpe dig med at BoGodt. Giv et kald på tlf. 92 90 72 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ågeslundvej 26 , 7200 Grindsted1.798.000 kr.10.132 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.819 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 163 ㎡Grund: 933 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1975Sidste tilstandrapport er fra: 2024-09-05 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x