Beskrivelse
På Aggersundvej 117 nord for Aars ligger denne flotte nedlagte landejendom, hvor stuehuset rummer 146 kvadratmeter med et grundareal på 17.758 kvadratmeter. Hertil er der et stort udhus med blandt andet gildesal, garage, værksted og hestebokse. Ejendommen fra 1890 er behageligt tilbagetrukket fra vejen og omgivet af åbne arealer. Bussen kører omtrent 300 meter fra adressen, og inden for en radius på lidt over fire kilometer finder I både skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder. Hjemmet er nydeligt renoveret, så det fremstår lyst og moderne, og stueplanet består af et værelse, et badeværelse og et køkken i delvis åben forbindelse med de to stuer en suite. Opholdsmiljøet modtager et dejligt lysindfald fra øst og vest, og de pæne gulve bidrager positivt til det indbydende udtryk. På førstesalen findes yderligere tre værelser, som alle har en god størrelse. Udhuset byder på fornemme rammer til selskabelige sammenkomster med gildesalen, der har grovkøkken og badeværelse ved siden af. Hertil er der også et rummeligt bryggers, et fyrrum og et disponibelt rum, som har mange anvendelsesformål. Den anden del af udhuset består af den store garage, værkstedet samt et område med hestebokse og et disponibelt rum.Sidst, men absolut ikke mindst, får I glæde af smuk, velholdt have, som primært består af græsplæne med høje træer, en flagstang og en overdækket terrasse, og med det gode jordtilliggende er det oplagt at have hestehold.Alt i alt en ejendom, der tilgodeser den store familie, der drømmer om heste og plads til mange gæster og store begivenheder. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….