Beskrivelse
Moderne stuelejlighed nær vandet med god terrasse !
Slå til nu og få fingrene i denne lækre stuelejlighed på Åhavnen 23. Boligen byder på en dejlig stue, køkkenalrum, værelse, badeværelse, bryggers og en skøn terrasse. Foruden de gode indearealer får du også en central beliggenhed og boligen egner sig derfor perfekt til både parret eller solisten. Fra den rummelige entré med god opbevaringsplads, åbnes der op til lejlighedens fine badeværelse, som har en stor bruseniche. Køkkenet er moderne med hvide skabselementer og der er alt i hårde hvidevarer. Det står i åben forlængelse af stuen, så der skabes et naturligt, socialt samlingspunkt. Stuen er rummelig og indretningsvenlig, og de store vinduespartier med udgang til terrassen sikrer et flot lysindfald. Tilstødende til køkkenet er der et praktisk bryggers, som har gode vaskefaciliteter. Slutteligt er der boligens pladsrige værelse, der fremstår lækkert og giver gode betingelser for, at du kan indrette dig helt efter egen smag. Lejligheden placerer sig i en moderne ejendom, der er opført i 2004 og som har en flot murstensfacade. Med en stuelejlighed som denne, får du en skøn, vestvendt terrasse, som er afskærmet og med sol, det meste af dagen. Terrassen har plads til havemøblement og opsætning af grill. Til ejendommen er der også gode muligheder for parkering. Med adresse på Åhavnen 23, er du kun 1 minut til fods fra Køge Å og har kun 1 km til Køge strand, hvor du både kan nyde en frisk dukkert og en lang gåtur. I selvsamme afstand finder du også flere grønne skovarealer, så du kan nyde de naturskønne omgivelser. Hverdagens praktikaliteter er der også taget godt hånd om, da du er tæt på indkøbsmuligheder og kun har 3 minutter på cykel til Køge St.Velkommen til Åhavnen 23, 4600 Køge…