Beskrivelse
Fantastisk beliggenhed mellem skov og vand i Kerteminde
Ahlefeldtsvej 19 byder på et sjældent udbudt rækkehus i rolige og grønne omgivelser i Kerteminde. Boligen rummer 95 m2 og er indrettet med en praktisk planløsning, hvor kvadratmeterne er godt udnyttet, og boligen virker meget rummelig med loft til kip flere steder. Grunden er 301 m2.Du bydes velkommen i entréen, som giver adgang til boligens tre værelser, som kan anvendes til soveværelse, børneværelse eller kontor. Badeværelset fremstår flot, og derudover findes et pænt køkken med gode arbejdsforhold og forbindelse til resten af boligen.Fra køkkenet er der adgang til bryggers, hvor der er god opbevaring.Husets naturlige samlingspunkt er stuen, der fremstår lys og med loft til kip og i åben forbindelse til køkkenet. I stuen er der plads til både spiseafdeling og opholdsstue og herfra er der direkte udgang til stor, sydvendt træterrasse.Haven fremstår hyggelig og overskuelig, og byder på gode muligheder for udeliv og afslapning. For enden af haven finder du også et isoleret udhus/anneks, der kan anvendes til opbevaring og eventuelle hobbyaktiviteter.Beliggenheden er en af boligens helt store kvaliteter. Du bor i et roligt område med kort afstand til Lundsgårdskovene og Kerteminde Sydstrand, hvilket giver enestående muligheder for gåture, vandaktiviteter og naturoplevelser. Samtidig er der kun en kort gå- eller cykeltur til Kerteminde bymidte med indkøb, butikker, caféer og havnemiljø.Her får du en bolig, der kombinerer en rolig placering med mulighed for at nyde både natur, kultur og byliv.


