Beskrivelse
Pæn etplansvilla tæt på skole i Sandved
På Ahornvej 16 i Sandved står denne pæne etplansvilla, hvor I kan se frem til en attraktiv beliggenhed tæt på alle hverdagens gøremål. Hertil kommer en god indretning i form af blandt andet en stor, lys stue og to regulære værelser. Haven er solrig og yderst nem at holde. Velkommen til. Fra jeres fremtidige adresse kommer dagligdagen let til at gå op i en højere enhed, for snart sagt alt, hvad I måtte få brug for, har I lige ved hånden. Inden for en radius af blot en kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud og indkøb, ligesom I er placeret hensigtsmæssigt i forhold til udmærkede idrætsfaciliteter og offentlig transport. Prikken over iet sættes af de korte afstande til flotte, grønne områder.Udefra præsenterer villaen sig med en gul murstensfacade med tilhørende hvidt træværk. Som I bevæger jer inden døre, ankommer I til en bolig på 116 kvadratmeter, hvor stuen udgør midtpunktet. Ind gennem det brede vinduesparti modtages et rigt og behageligt lysindfald, og da stuen er ganske rummelig, er den tilsvarende nem at indrette. Rumfordelingen fortsættes af et velfungerende køkken, og i forlængelse heraf ses et praktisk bryggers. Endelig tilgodeses I af de to nævnte værelser samt et badeværelse. Alle tre rum nås via fordelingsgangen ved entréen.Umiddelbart foran stuen har I fornøjelsen af en sydvendt fliseterrasse. Den er overdækket og afskærmet, så I kan sidde i læ for vind og vejr, og hertil kommer selve den grønne del af haven, som mestendels er anlagt med græs. For enden af indkørslen står en carport.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag….