Beskrivelse
Rolig villavej i Glyngøre
“Glyngøre by – en by med indhold” sådan står der på byens side på Facebook? Er du klar til et nyt kapitel i dit liv og skal det være i en aktiv by, hvor der sker noget for alle aldersgrupper, så har du muligheden nu!På en meget rolig villavej tæt på både fjorden og skoven, ligger dette hus som kan blive dit nye “hjem”. Dette er en 1 plans villa med en kælder – men der er kun er under halvdelen af huset! Huset er bygget på en kuperet grund og derfor er der 2 indgange til huset!Boligarealet er 108 m2 og kælderen er 54 m2 – en meget velindrettet og funktionel planløsning, hvor langt de fleste kan bruge pladsen optimalt. Huset er velegnet til unge, ældre, enlige, par med børn, par uden børn osv. Villaen er i stueplan indrettet med en entre fordelingsgang, badeværelse med bruser, 3 værelser køkken med spiseplads, vinkelstue og et praktisk bryggers med trappe ned til kælderen. I kælderen er et disp. rum, et fyrrum og en garage – hernede er gode muligheder for opbevaring, at dyrke en hobby eller lign. i garagen. Meget flot og velanlagt have, er du haveinteresseret og er du vild med blomster, planter m.v. så vil du elske dette sted. Denne have er som et fristed en lukket oase, hvor der er plads til ro og du kan trække dig tilbage. For at gøre udelivet til noget særligt, så medfølger der en have pavillon i træ, tænk at sidde under “åben himmel i tørvejr” også, når regnen falder – ren terapi for sjælen!Indenfor en lille radius ligger stadion, hallen, skolen og en lille anelse længere væk er pasningsmuligheder for de små, indkøb, havn, “Kassehuset”, sauna “Saltkassen”, spisesteder, isbutik m.v.. Der er rigtig mange muligheder for gåture i frisk luft i naturskønne omgivelser. I byen er mange foreninger, hvis du gerne vil deltage i et socialt fællesskab, er der rige muligheder herfor. Specielt de seneste år er byen blevet meget populær og det skyldes helt sikkert byens beliggenhed – i Glyngøre er der vand på begge sider! Havnen er et stort trækplaster både for sejlende og autocampere, uanet årstiden, så summer byen af liv….