Beskrivelse
HERSKABELIG, HØJTBELIGGENDE BOLIG MED HISTORIE
Særdeles velholdt murermestervilla med en attraktiv beliggenhed nær alt – her er stedet, mange efterspørger! Med blot 300 meter til Fuglsøparken, 500 meter til fjorden og godt 1000 meter til centrum samt gågaden får I en dejlig beliggenhed, hvor alt er i gå- og cykelafstand. Akacievej 3 ligger i et roligt villakvarter, så der er et minimum af trafikstøj. Her får I en beliggenhed, hvor I ikke skal gå på kompromis med afstanden til hverdagens praktikaliteter samt fred og ro. Vi forstår godt, hvorfor området er så eftertragtet!
Her venter jer en meget velholdt murermestervilla på 172 m2. Der er anvendt fine tidløse materialer overalt i huset og drømmer man om charmen ved den klassiske murermesterstil uden at bo på en af de mest befærdede veje, får man virkelig en oplagt mulighed her. Boligen er meget velholdt og med en god planløsning, så der er nogle rigtig gode rammer. Foruden boligen er en muret garage på 22 m2 samt et stort udhus på 94 m2, så her er virkelig god plads til hobby eller gør-det-selv manden. Derudover ligger der i forlængelse af udhuset et rigtigt hyggeligt orangeri, som er det perfekte udeareal, når man vil forlænge sommermånederne eller sommeraftenerne. Villaen er højt beliggende med udsigt over hele Nordbyen og har fra flere rum også fjordudsigt.
Indretning: I bydes velkommen til ”Thorshøj”, som villaen så fint er blevet døbt, af en flot trappeopgang, hvor I træder ind i en pæn, indbydende entré med adgang til badeværelse. Et stort og rummeligt badeværelse i lyse materialer. Derudover er der trappeopgang til 1. sal, hvor I finder mindre repos samt adgang til tre store soveværelser. Alle tre med skabe. Derudover er der endnu et badeværelse, så man har bad på begge beboelsesetager. Kælderen er god og tør og har mange forskellige muligheder, hvad angår anvendelse. Her er fire disponible rum, hvor der i dag er indrettet bryggers, viktualierum, fyrrum med grov vask samt opbevaring. Men her er mulighederne mange, da det er en høj kælder med varmekilde og gode, regulære rum.
Stueplan er også et kapitel for sig. Her er et dejligt, stort snedkerkøkken i træ med god skabsplads og plads til dagligdags-spiseplads. Derudover er der to store stuer-en-suite med skønt lysindfald og mange indretningsmuligheder. Her er rigeligt med plads til spisebord med stole samt sofaafdeling. Et utrolig dejligt opholdsrum, hvor der er mange gode stunder i vente. Overalt i huset oser der af charmerende, klassisk stil – der er rigtige trægulve og højt til loftet og med små ændringer kan man bringe den herskabelige stil helt til sin ret igen.
Boligen er beliggende på en dejlig grund, hvor I får nogle skønne udenomsarealer. Her er luft og plads hele vejen rundt. Som det første mødes I af den store indkørsel, hvor der er god plads til biler og gæster. Haven på siden af og bag huset består primært af græsplæne samt bede. Der er rundt omkring på grunden spændende og varierende beplantninger. En dejlig og velanlagt grund med mange skønne kroge og hjørner – og leder man efter den helt rette stemning, så skal man tage et nærmere kig her. En sjov info om matriklen her er, at den tidligere har huset planteskole, hvor man i sin tid har frastykket noget af jorden til bl.a. rækkehusene på Akacievej.
Så! Stemningen og rammerne er sat, hvad venter I på? Skynd jer at bestille en fremvisning – der er ikke mange af disse huse til salg i området….