Beskrivelse
FLOT RÆKKEHUS MED TO HYGGELIGE TERRASSER
Tag med til Åkandehaven 222. Her venter jer et dejligt rækkehus på 106 kvadratmeter, der med sin gode planløsning giver jer flere dejlige rum, imens I også kan se frem til nogle skønne, private udearealer fyldt med solskin.I træder ind fra entréen, hvor I kan hænge alt jeres overtøj, ligesom I her finder gæstetoilettet og trappen til førstesalen – i dette område er der gulvvarme. Videre er stuen og køkkenalrummet placeret med åben forbindelse, så nærværet kommer i fokus. Rummet får masser af lys fra de store gulv-til-loft vinduespartier, der er vendt ud mod den grønne have, i stueetagen er der opsat gips lofter. I køkkenet kan I både se frem til nogle lækre omgivelser og en moderne indretning med hvide, grebsfrie moduler samt den mørke og minimalistiske bordplade, hvilket giver jer de helt optimale rammer til madlavningen. Ovenpå kommer I som det første op til en mindre repos, der giver jer adgang til de tre soveværelser og badeværelset, der er opført med vaskesøjle, toilet, vask og bruseniche.Ejendommen I flytter ind I er beliggende på områdets bedste adresse med udsigt til sø og er opført med et ensartet udtryk. Udenfor venter jer ligeledes nogle skønne omgivelser blandt andet med legeplads lige ude foran døren. To af værelserne har adgang til en sydvendt altan, og derudover får I hele to udemiljøer, der begge er lukkede og private, så I får jeres helt eget helle. Begge terrasser har desuden et overdækket område, hvor I kan trække ind, hvis uvejret melder sig. Derudover er der både isoleret og frostfrit loft og skur, hvor der er plads til massere af opbevaring, ligesom der medfølger carport som ligger ideelt i forhold til boligen. I kommer til at bo i rolige og fredelige omgivelser fyldt med gode stisystemer, der nemt kan bringe jer rundt til alt i nærområdet. På to minutter kommer I til Balsmoseskolen, imens det blot tager jer et par minutter længere at nå dagtilbud, og ellers har I omtrent ti minutter ned til biblioteket, Ledøje-Smørum Hallen og centeret, der giver jer forskellige indkøbsmuligheder. Hvis I skal ind mod København, kan dette nemt klares med bil eller S-tog, der har afgang cirka 1,5 kilometer fra jeres adresse….