Beskrivelse
Sublim udsigtslejlighed på 8. sal ved Aksel Møllers Have – totalrenoveret i 2024
Man bliver glad og i godt humør, når man stilles over for en lejlighed som denne. Den ligger næstøverst på ottende etage i det ikoniske byggeri Godthåbs Have foran Aksel Møllers Have midt på Frederiksberg. Udsigten fra både stuen og altanen er mageløs, og du kan se langt ind over byens tårne og spir. Lejligheden blev totalrenoveret i 2024 og står således i flottest tænkelige stand og byder blandt andet på sildebensparket i massiv eg, køkkeninventar ligeledes i eg og med fingertappede skuffer samt et superflot badeværelse. Velkommen til!
Godthåbs Have er en af byens største og mest veldrevne ejerforeninger og blev tilmed præmieret for sin arkitektur kort efter sin opførelse i 1944. Der er et væld af faciliteter i ejendommen såsom mulighed for p-plads (via venteliste), eget kælderrum, hobbyrum, barnevognsrum, cykelkældre, vaskeri og tørrerum samt ikke mindst den hyggelige gårdhave. Der er også elevatorer i ejendommen, og du har fint overblik over det altsammen via foreningens hjemmeside.
Faktisk er det kun et indbygget skab i gangen og et par flotte originale, franske døre, der er tilbage af den gamle lejlighed. Resten blev skiftet til nyt under renoveringsprojektet i 2024. Du får således en lejlighed med fuldspartlede og nymalede vægge, ny el overalt og som nævnt et flot gennemgående sildebensparketgulv i massiv eg. Køkkenet er fra Invita og er belagt med en flot Taj Mahal-marmorbordplade. Her er også Quooker med både kogende og koldt vand samt brus og en Bora kogeplade med integreret emfang. Der er også blevet plads til en indbygget vaske/tørremaskine. Der er desuden åbnet op mellem stue og køkken, så de to rum ligger i åbent forløb, hvilket giver et fantastisk pistolkig gennem lejligheden. I stuen er det især det brede panoramavindue, der fanger opmærksomheden. Her har du en udsigt, du aldrig bliver træt af, og derudover er der udgang til altanen. Altanen er overdækket, belagt med trægulv og har en indbygget bænk.
Badeværelset står ligeledes meget stilfuldt med elegante vægfliser, bruseniche med indbyggede sæbehylder, Grohe-armaturer og et spejlskab med lysramme. Boligen har dertil to soveværelser, af hvilke det største har fuld skabsvæg.
Alt dette får du samtidig med, at du har metroen, en park, cafeliv og indkøbsmuligheder lige ved hånden.
Ring og bestil en fremvisning i dag!


