Beskrivelse
Hyggelig murstensvilla tæt på Skelgårdsskolen
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/1 – klik på billede –
Velkommen til denne hyggelige og gule murstensvilla fra 1978, som byder på 2 gode værelser, et ældre, men godt og lyst køkken-alrum, hvorfra man har direkte adgang til den indbydende og charmerende have med flagstang og terrasse, som er udstyret med markise.
Boligen har 2 indgange, hvor man i den ene ende træder ind i et rummeligt og veldispone- ret bryggers og i den anden ende bliver mødt af en entré med god plads til overtøj og sko.
Der findes 2 ældre, men funktionelle og gode størrelser badeværelser med klinker og gulvvarme. Det ene badeværelse er i forlængelse af soveværelset, som har en fin størrelse til både dobbeltsengen og skabe. Stuen har en rigtig god størrelse og i forlængelse heraf, kan man benytte boligens sydvest vendte overdækkede terrasse med aftensol, hvorfra man har et dejligt kig til den skønne have.
Der er parketgulve i hele huset og ligeledes gulvvarme i entreen. På højre side af huset findes boligens carport.
Huset ligger i rolige omgivelser, tæt på Skelgårdsskolen og daginstitutioner, Vestamager Centeret og Kongelundsvej, hvorfra man har gode indkøbsmuligheder og busforbindelser til Ørestad og resten af København.
Amager Fælled og Vestamager Station er ligeledes kun en kort cykeltur herfra….