Beskrivelse
Lys og indbydende ejendom i Nr. Lyndelse
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/2 – klik på billede –
Med ejendommen her på Albanivej får du en super hyggelig og helt indflytningsklar bolig. Den ældre charmerende stil og en boligen som er løbende renoveret bl.a. med nyt badeværelse fra 2022. Perfekt bolig til den lille familie og til en husleje, som ikke er større end i en lejebolig.
De ydre rammer er rigtigt fine og for en bedre varmeøkonomi er hulmuren blevet efterisoleret. Ejendommen er tilmeldt Fjernvarme, med forventning om tilslutning i slutningen af 2023 – fast månedlig pris kr. 149,- i 10 år.
143 m2 bolig med pæn entre og trappe til tagetagen. Stort, lækkert køkken-alrum med hvide skuffer og skabe fra Vordingborg og hvidevarer i god kvalitet. I alrummet er godt plads til det helt store langbord, hvor familien kan samles. I 2007 er der bygget til huset, en virkelig dejlig stue, som er forsænket i forhold til resten af stueetagen. Her er loft til kip, gulvvarme, brændeovn og udgang til terrasse med morgensol. Praktisk baggang/bryggers med god plads til vaskemaskine, fryser og overtøj. Pænt, lyst badeværelse med gulvvarme og brus. Lys og indbydende tagetage med 2 værelser og stort badeværelse, som netop er renoveret i 2022. Badeværelset er med bruseniche og rengøringsvenligt vinyl på gulvet.
En overkommelig have med granit sten i indkørsel/forhave, stor skøn terrasse bag boligen og ellers bare græs – så bliver der også tid til at hygge på terrassen. Carporten bruges af nuværende ejer som overdækket terrasse, men der er også fint plads til en bil. Nr. Lyndelse er et godt sted at bo og med alt hvad du har brug for i hverdagen. Med blot 15 minutter til Odense og nemt afgang til motorvej, også en fin central placering på Fyn.
Vi er klar til at vise dig ejendommen og har åbent alle ugens 7 dage….