Beskrivelse
Yderst velholdt og velbeliggende villa på rolig villavej nær naturen
I den populære sydby med rolige villaveje finder vi denne velbeliggende villa, der ligger som det sidste hus på en blind vej direkte ud til stier og grønne friarealer med en lille legeplads og med en stor vendeplads med plads til leg. Her er trygt for børnene at færdes, og der er sikker skolevej og kort afstand til børnehaven, indkøb og dejlige naturområder med plantage, Søndersø og Bjergsnæs Mose. Som pendler bor man også godt i forhold til at komme videre mod Herning, Vejle og Aarhus.Villaen vi skal se nærmere på er opført i et plan i 1973 og har siden 1977 haft samme ejer, der har foretaget en løbende vedligeholdelse og lavet udskiftninger blandt andet af køkken og badeværelse ligesom der er tilbygget en stor og lys udestue på hele 25 kvm. Planløsningen er praktisk med en afdeling med fælles opholdsrum og en afdeling med værelser.Man bydes velkommen i et rummeligt bryggers med et praktisk flisegulv samt plads til vaskesøjle og opbevaring m.v. Herfra er der videre indgang til et pænt lyst køkken med et par spisepladser og fint med bord- og skabsplads. Fra køkkenet går man videre ind i en lys stue, der har god plads til både spisebord og sofakrog ligesom der er udgang til en flot lys udestue med ovenlys, der vælter ned i det store rum, der giver jer ekstra gode kvadratmeter at indrette jer på. Den anden del af boligen består af en rummelig entré med garderobeskabe, et rummeligt soveværelse, to børneværelser samt et badeværelse med hvide fliser og hvidt interiør og et gæstetoilet med de originale fliser.Uderummet er flot anlagt med både græsplæne med plads til leg samt flere dekorative buske og træer. I forlængelse af udestuen er der en åben terrasse og her kan man sidde i ugenerede omgivelser.Til boligen hører en stor garage med værkstedsplads. Denne bolig er et godt bud på en bolig til seniorerne eller den lille familie.Vil I se og høre mere om denne lyse og imødekommende bolig, så tag kontakt til os…