Beskrivelse
HAVKIG PÅ LUKKET VEJ I ÅLSGÅRDE
Du står op og starter dagen med at kigge mod vandet, inden du bevæger dig ned i stueplanets åbne opholdsmiljø og brygger dagens første kop kaffe. Om sommeren nydes kaffen i den solrige have, før du bevæger dig ud på dagens gøremål. Denne klassiske villa i Ålsgårde er kort sagt perfekt til dig, der søger lyse, veldisponerede rammer i et nærmiljø, som forener de praktiske behov med store naturoplevelser i det nordsjællandske.Du fristes straks til at begive dig den korte rute ud mod stranden, hvor du kan dase i vandkanten eller dykke direkte ned i bølgerne fra badebroen – også en klar fordel for vinterbadere. Er du til det aktive, tager du bare del i surf- og sejlklubben. Løberuter eller gåture med sænkede skuldre får perfekte betingelser i Teglstrup Hegn, der kombinerer åbne vidder med ranke træer og flere søer. Som supplement til den salige idyl, kan du tilmed også gå til indkøbsmuligheder og Ålsgårde Station. Alternativt kan du sætte dig ind i bilen og køre til centrum af Helsingør på lige over ti minutter, og således er bylivet også inden for nær rækkevidde.Fortsæt stunderne i det fri på egen adressen, hvor haven kræver overskueligt vedligehold, så du kan prioritere afslappende stunder med en god bog og en kølig drink på terrassen. Er der børn, vil de finde den plane plæne perfekt til boldspil.Træd ind og påbegynd madlavningen i det åbne køkken, hvis opbygning i vinkelform giver plads til en spisekrog nær kokkerierne, så gæsterne kan give sit besyv med. Dæk op til livretterne i den ene del af stuen, mens den anden del danner ramme om filmaftener og en rolig stund. Der er to terrassedøre, så ude og inde spiller godt sammen. Etagen afsluttes af et badeværelse med bruseniche samt et praktisk bryggers med egen indgang, inden du skal fortsætte rundturen på første sal. Du træder direkte op i en stue mere, der også bekvemt kan omdannes til hjemmekontor eller måske et stort soveværelse. Her til kommer et værelse, mens du særligt vil huske første sal for det betagende kig til vandet….