Beskrivelse
Fredfyldt og idyllisk lukket villavej ved Dyrehaven og hyggeligt nærmiljø / indkøbsmuligheder
Åbent hus med tilmeldingskrav 28/1 – klik på billede –
Virkelig en drøm af en beliggenhed på lukket fredfyldt villavej med Dyrehaven/Jægersborg Hegn i den ene ende af vejen og Netto i den anden. Tilsæt hertil et supergodt naboskab, fredfyldt stemning og fine smukke og variede villaer, så får du Alfred Christensens Vej i Nærum, – en af Nordsjællands mest unikke beliggenheder.
Indflytningsklar og flot gennemrenoveret villa, som i 2021 fik nyt tag, nypudset facade, nye vinduer, nye gulve med gulvvarme, luft til vand varmepumpe, nyt køkken, 2 nye badeværelser, mv.
Der er god stor entre med garderobeplads, 3 soveværelser, 2 lækre badeværelser samt stort, lyst og lækkert køkken/alrum og opholdsstue-miljø i et. Gode store vinduespartier, døre med direkte adgang ud i haven og til terrassen samt funktionel og hyggelig køkken-ø. Endvidere stort praktisk bryggers med udgang til stort overdækket areal, – perfekt til at tørre tøj udendørs, lappe cykler, ordne fisk, mv.
Skøn gammel have i passende størrelse, så den er overskuelig at passe, men stadig plads til kæmpe flisebelagt terrassemiljø, fodboldspil, trampolin, etc.
Som nævnt indledningsvist er der gåafstand til supermarkeder samt til restauranter og cafeer på Nærum Hovedgade. Ligeledes til store skove, Øresundskysten og andre naturoplevelser samt til motorvejsbussen med kun ca. 30 min. til København centrum.
Ring for fremvisning på 45805043 eller book her via siden….