Ålholmparken 184, 3400 Hillerød

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot renoveret villa med god plads til familielivet

Åbent hus med tilmeldingskrav 28/12 – klik på billede –

Denne dejlige familievilla i to plan ligger suverænt godt placeret på et lukket vænge i Ålholmparken i Ullerød – lige ud til grønne arealer. Her får I oplevelsen af at bo med lys og luft omkring jer, og samtidig er dagligdagens fornødenheder lige om hjørnet. Villaen er blevet gennemgribende renoveret i 2020 og fremstår i flot og indbydende stand. I får blandt andet fem værelser, to badeværelser, et rummeligt bryggers og et stort åbent køkken-alrum, hvor det daglige familiesamvær får gode betingelser. Ude venter en sydvendt have med græsplæne og en stor terrasse med masser af sol.

Villaen er opført i 1985 i en solid og harmonisk byggestil med rødstensfacade, halvvalmet tag og en charmerende kvist på taget. Ejendommen fremstår i flot stand, og takket være den gennemgribende renovering i 2020 er det en lys og moderne familiebolig, der byder velkommen, når I træder indenfor. I får blandt andet køkken og badeværelser med elementer fra Svane, og der er skiftet gulve på første sal. I stueplan bidrager de originale trægulve til den varme og indbydende atmosfære, som kendetegner hele boligen. I kan se frem til masser af naturligt lys i opholdsmiljøet, der har vinduer mod tre verdenshjørner og udgang til terrasse/have mod både syd og vest.

Børnene kan lege trygt på vejen, og fra adressen fører gode stisystemer til skole, daginstitution, idrætsfaciliteter og supermarked. Herudover tager turen til centrum af Hillerød blot et kvarter på cykel.

Kontakt EDC og book en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ålholmparken 184 , 3400 Hillerød5.795.000 kr.29.871 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.452 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 199 ㎡Grund: 811 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1985