Beskrivelse
Hyggeligt og flot sommerhus midt i skøn natur og tæt på hav
Under 300 meter fra den skønne badestrand nord for Ålbæk findes dette dejlige sommerhus. Med 19 km til Skagen og alle de dertilhørende oplevelser og 2 km. til den hyggelige havneby Ålbæk med gode indkøbsmuligheder har man her en placering, der byder på spændende oplevelser og samtidig også ro og fred. Mellem Ålbæk og Skagen løber der hele vejen cykelsti, så har man mulighed for at cykle turen gennem naturen på Skagen Odde.Dette hyggelige sommerhus fremstår lyst og indflytningsklar og med gode rammer, der indbyder til samvær og hygge. Sommerhusets rum er gode og regulære med plads til familien, og de store vinduespartier i stuen giver et skønt lys i sommerhuset hele dagen. Ligeledes har man mulighed for sol hele dagen og kan frit benytte de flere gode træterrasser, som er at finde rundt sommerhuset.Sommerhusets 75 m² er indrettet følgende: Fordelingsgang med højt til loftet – Stort soveværelse – Badeværelse med bruseniche – Køjerum med skabe – Lyst køkkenalrum med loft til kip, god spiseplads og udgang til både sydvendt og vestvendt terrasse – Stue med brændeovn i forbindelse med spisepladsen – Indbygget udhus med gode udnyttelsesmuligheder.Sommerhuset er opført i 1971 på en 2500 m² stor grund fyldt med natur og dyreliv, så man har en fornemmelse af at være ugeneret midt i naturen med luft omkring sig. Tilhørende grunden findes der carport med indbygget udhus med plads til opbevaring….