Alléparken 10, 5290 Marslev

5290 alleparken 10 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Indflytningsklar og yderst velindrettet villa fra 2008

Åbent hus med tilmeldingskrav 31/7 – klik på billede –

Moderne etplansvillaer har evnen til at indfri en række kriterier, som tommestok, vaterpas og andre måleapparater ikke for alvor kan sætte tal på. For hvordan sætter man tal på rumfornemmelse, lysindfald og en planløsning med sunde dispositioner? Vi ved det ikke, men til gengæld ved vi, at I kan fornemme forskellen, når I første gang ankommer til Alléparken 10 i Marslev.

Byggeåret hedder 2008, og ejendommen nyder dermed godt af de erfaringer, som danske villaejere har gjort sig de sidste mange årtier. Valmtaget er et funktionelt indslag, der begrænser husets udvendige vedligehold, og taget dækker både den integrerede carport og et lille redskabsrum for en fint, sammenhængende udtryk.

Indenfor retter boligens mange store vinduespartier sig mod solens bane, så de fungerer som lysindfaldets vejviser. Karnapper og hjørnevinduer er små greb med en stor effekt, og det samme må siges om boligens diskret skrånende lofter, der bogstaveligt talt løfter stemningen i vejret.

Boligen tæller 159 m2 og er således ganske rummelig. Men selvom pladsen på papiret virker tilstrækkelig, bliver den i praksis decideret gavmild. Det kan I naturligvis takke planløsningen for, og fordelingen udnytter hver en kvadratmeter uden skyggen af spildplads. I får således to separate værelsesafdelinger, og mens forældresoveværelset har walk-through-closet til eget badeværelse, har de to børneværelser samt boligens andet badeværelse adgang til bryggerset.

Det fjerde værelse er rart at have i baghånden til hjemmekontoret, efternøleren eller bonusbørn, og endelig byder villaen på skønne, moderne og ikke mindst hjemlige opholdsafdelinger. Med sin centrale placering er køkken-alrummet boligens absolutte hjerterum, og ligesom den tilstødende stue har afdelingen udgang til haven.

Udenfor møder I endnu en fordel. For trods husets relativt unge alder, har haven ikke spildt tiden. Tværtimod har hækken vokset sig tæt og flot, så glem alt om nybyggerstemning og glæd jer til rolige, private udemiljøer i et veletableret villakvarter.

Fra jeres adresse på den lille, lukkede løkke har skolebørnene tryg vej til klasselokalet på Marslev Skole, som befinder sig blot et par hundrede meter herfra. De nærmeste indkøbsmuligheder ligger i Langeskov, men det er muligt, at I til daglig vil skæve vestpå til Odense. Den korte afstand giver jeg bare 10-15 minutters kørsel til den fynske hovedstad, og med fine forbindelser til E20 kan I endda nemt pendle til de øvrige regioner.

Kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Alléparken 10, 5290 Marslev2.650.000 kr.15.906 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.235 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 159 ㎡Grund: 914 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2008

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x