Beskrivelse
Skønt sommerhus helt nær hyggen og vandet i Stillinge Strand
Det bliver umådeligt svært at tage hjem igen, når ferien slutter, og hverdagen kalder. Dette fritidshus byder nemlig på en fænomenal beliggenhed i Stillinge Strand, der ikke er et hvilket som helst område. Nej, efter de fem minutters gang til vandet står I på, hvad der formentlig er den bedste badestrand på Sjællands vestkyst. Ikke nok med det, så gør sommerhuset sig umage for at leve op til den henrivende placering. I får et nyere badeværelse, et alrum og en stue, intet mindre end fire værelser og selvfølgelig en solrig have, hvor sommerdagene flyver afsted.Bilen er pakket, og GPSen har nemt planlagt ruten. Ved ankomsten til Allikevej 2, tager det ikke lang tid, før kufferterne er båret ind og er blevet åbnet for at finde solcreme og badetøj frem. Med så kort afstand til vandet er det da også med at udnytte faciliteterne med det samme. Efter en indledende dukkert kan I besøge ishuset, og når dagen bliver ældre, er det oplagt at klare indkøbene eller opleve udvalget af restauranter.Tilbage på matriklen breder haven sig med en plæne til aktiviteter, mens terrasserne indbyder til afslapning i solen akkompagneret af en god bog og en kølig forfriskning. Dette sker efter, at I har fundet havemøblerne frem fra de to skure.Husets solgule facade toner frem bag jer, og til den ene side strækker taget sig ud over terrassen og skaber et overdækket areal, der forlænger udelivet, hvis vejret ikke lever op til forventningerne. I så fald kan I også nyde tiden inde, hvor en rummelig atmosfære er til stede som følge af kipførte lofter samt køkken-alrummet og stuens veldisponerede kvadratmeter. Massive plankegulve supplerer den imødekommende stemning, og rammerne for samværet er sat. Imens står fire værelser og badeværelset også til rådighed for jer….