Beskrivelse
Området:Ejendommen er beliggende i Havbyrd, en lille landsby ca. 5 km fra Ringsted centrum. Ringsted byder blandt andet på gode indkøbsmuligheder, skoler, institutioner, cafeer, restauranter og meget mere. Fra Ringsted station skal du med den nye bane forvente ca. 30 minutters transport til København. Ejendommen:Allikegaard – en landejendom under udstykning. Ejendommen trænger til istandsættelse, så du har mulighed for, at sætte dit eget præg i forbindelse med renovering. Rammerne er her og ejendommen er fyldt med muligheder – det er kun fantasien der sætter grænser. Indretning:Stueplan har to indgange. Fra den ene indgang føres du til ejendommens store køkken med direkte adgang til to værelser samt husets badeværelse. Badeværelset er lyst med væghængt toilet og bruseniche, Køkkenet fører samtidig til stor lys vinkelstue med vinduespartier fra flere vinkler. Stuen har udgang til træterrasse, hvor du endnu en gang bliver mødt af den flotte udsigt over de store åbne vidder. Stuen har adgang til entréen som fører til værelse, hvorfra der er trappe op til 1. sal. 1. sal består af 3 værelser samt loftrum. Ring for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig Allikegaard….